Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Fagdag for 8. klasse om kunst og religion

Alle 8. klasserne var på Statens Museum for Kunst

Onsdag den 28/9 2017 havde 8. klasserne fagdag i religion. Dagen begyndte med introduktion i nogle af Søren Kierkegaards grundbegreber, og et kursus i kunstteori. Efter frokost fik eleverne til opgave at finde eksempler på kunstværker på Statens Museum for Kunst, som kunne forbindes med det filosofiske begreb, som deres gruppe havde valgt at arbejde med. På denne måde blev der anledning for eleverne til både at lukke begrebet og kunstværket op. Eleverne gik fuldstændigt eksemplarisk rundt på museet og arbejdede meget selvstændigt. En af opgaverne gik ud på at tegne sin egen skitse af det valgte maleri; en god genvej til fordybelse. Alle grupper skulle lægge deres observationer, tegninger og analyser på en padlet, som på et tidspunkt vil blive tilgængelig for alle interesserede. Dagen var bestyret af religionslærerne Hyben, Hasse og Kim.

Foto: Kim Broström