Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Gensyn med gamle elever til Oldiesfest

Den 2/6 holdt vi Oldiesfest for gamle elever og tidligere ansatte

Oldiesfesten den 2. juni 2017 begyndte sådan som det nu er blevet tradition, med “morgensang” i Teatersalen. Efter fællessang sang ISJ’s Musikskoles børnekor for alle de fremmødte tidligere elever. Skoleleder Peter Franklin bød velkommen og fortalte om skolen idag, og om hvordan vi til næste år når et elevtal på næsten 800 elever og om den kommende, nye skolegård.

Vejret var dejligt, så vi sad ude i skolegården og spiste grill-mad. Her var der rig lejlighed til at snakke om gamle dage. Og 25- og 50-årsjubilarerne fil champagne! I merchandise-boden var der god afsætning på de efterhånden mange forskellige effekter, blandt andet hættetrøjer og krus. Det er dejligt at så mange oldies på den måde fortæller om deres gamle skole i deres hverdag.

Nogle oldies kommer trofast hvert år, andre var med for første gang. Nogle var dukket op helt impulsivt pga et facebookopslag. Alle havde mulighed for at komme med på guidede rundture på skolen, hvor man kunne se, at nogle steder er alt næsten ved det gode gamle og andre steder er fuldstændig moderniseret.

Aftenen sluttede på lærerværelset med aftensang. Vi ses til næste år.

Foto: Jan Olsen