Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Institut Sankt Joseph i halloween-forklædning

I sidste uge holdt 7.b halloween-fest

I sidste uge holdt 7.b halloween-fest – og det var (u)hyggeligt. Festudvalget i klassen havde forberedt sig i ugevis, og anstrengelserne var det hele værd. Vi blev mødt af en teatersal, som var pyntet op til den store gysermedalje: Kæmpeedderkopper i store spind på væggene, skeletter og væmmelige figurer i hjørnerne – og en gyserfilm at starte på. Undervejs kunne man forsyne sig med slik, snacks og sodavand fra den bugnende buffet garneret med halloweenservietter. Klassen var klædt ud efter alle kunstens regler.
Efter filmen kulminerede festen med et super duper orienteringsløb fra kælder til kvist. En række forældre, der ventede på at komme ind til diverse skole-hjem-samtaler, fik sig en oplevelse, når grupperne løb forbi i deres “bloddryppende” tøj. Jannie havde snedigt fået adgang til et el-skab og havde slået nogle sikringer fra, så der var bælgmørkt i kirken, i kælderen, i biologilokalet osv., hvilket i den grad bidrog til en gyseragtig stemning. Festen sluttede kl. 20, og så var skolen igen gamle hyggelige ISJ.

Fotos: Jannie Nørregaard
Tekst: Anne Thuesen