Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Institut Sankt Joseph modtog 10.000 kr.

Udvalget bag Vores nye skolegård-projektet modtog en check på 10.000 kr.

Institut Sankt Joseph har vundet 10 til Forskel om det bedste projekt og modtager 10.000 kr. af Spar Nord Fonden. Elever fra 8.b havde indsendt en video til siden 10 til Forskel, og takket være en masse stemmer, så vandt ISJ!

Torsdag 1/12 2016 var Teis og elever fra 8.b på Frederiksberg for at hente den store check. Spar Nord Fonden har sendt os billeder fra overrækkelsen og skriver på deres hjemmeside:

“Vi har i dag haft besøg af Teis Tafdrup og et par af hans søde elever fra Institut Sankt Joseph på Østerbro her i København. De topseje unge mennesker har været heldige at vinde 10.000 kr. via Spar Nord Fondens “10 til Forskel”, og pengene skal bruges til at forskønne skolegården….”

Tak til alle de elever, lærere, oldies, forældre, venner af skolen og alle andre som stemte på projektet!

Det er godt nyt for skolegårdsprojektet, men der er dog stadig lang vej endnu, så alle bidrag er stadig velkomne.

Læs mere: Vi vandt!