Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Labyrinten fra Chartres blev indviet

Den store labyrint i skolegården blev indviet idag på Værdigrundlagsdagen

Idag på Værdigrundlagsdagen 19/3 2018 blev den store labyrint i skolegården, Livets labyrint, indviet. Den er kopieret fra Domkirken i Chatres i fuld størrelse. Det hele fandt sted i et dejligt solskin, og det var nærmest varmt i gården. Kl. 13.20 samledes alle skolens elever i skolegården, skoleleder Peter Franklin fortalte om labyrinten, som alle eleverne stod rundt om. Sognepræst Jesper Fich indviede labyrinten ved at stænke vievand på den, – og på mange af eleverne! Vi sang sangen fra efterårets Let it Grow og Kathrine sang for. 3 elever gik igennem labyrinten med fakler indtil de nåede midten. Turen er ca. 260 meter lang. Derefter blev en informationstavle om labyrinten afsløret af Rikke og Ditte – og så kunne man høre klokken fra isbilen! Alle eleverne fik en is, og sådan endte Værdigrundlagsdagen 2018.

Læs mere om labyrinten her

Foto: Kim Broström