Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Ledelsesberetningen 2016

Ledelsesberetningen 2016

(Det er et formelt krav til alle Frie Grundskoler i Danmark, at der hvert år i forbindelse med revisionen udarbejdes en “Ledelsesberetning”).

Institut Sankt Joseph (ISJ) er en katolsk grundskole med i alt 756 elever (5.9.16) fra børnehaveklasse til 10. klasse.
Vi ser os selv som en bredt funderet humanistisk dannelsesinstitution, som under mottoet ”Det er menneskets opgave at blive menneske” ønsker at medvirke til elevernes trivsel, dannelse og uddannelse ud fra bl.a. følgende:

  • Det enkelte menneskes uangribelige værd
  • • Selvindsigt, kompetenceudvikling og livsduelighed
  • • Ansvar og respekt for eget liv, for medmennesket og for verden
  • • Omsorg, fællesskab og demokrati

Eleverne er fordelt i 33 klasser med en gennemsnitsklassekvotient på 23,4.

I august 2014 åbnede vi ny international afdeling. Pr. 1. august 2016 havde vi således to fulde A og B spor (0.-9.kl.), fire C-klasser (2.-5.kl.), én 10.kl. og otte I-klasser i international afdeling.

Skolen har et klart internationalt præg med børn fra 59 forskellige lande (33 forskellige sprog). I de danske klasser foregår undervisningen på dansk, og alle eleverne taler dansk, om end ca. 25 % af eleverne er tosprogede jf. Undervisningsministeriets definition. Disse elever kommer fra hjem med et stort ønske om integration i det danske samfund, og har derfor valgt en dansksproget skole. Størstedelen af disse elever modtager undervisning i dansk som andetsprog.

Fremmedsprogsundervisningen begynder tidligt på ISJ; eleverne har engelsk fra børnehaveklassen og tysk eller fransk fra 5. klasse.

I bilingual-klasserne er undervisningssproget engelsk og dansk (bilingual). Matematik, engelsk og science følger ”Cambridge Examinations”, de andre fag følger det danske curriculum ”Fælles Mål”.

Foruden den skemalagte undervisning tager 2. klasserne hvert år på en 3-dages hyttetur, 6. klasserne på en uges lejrskole, 6.+7.klasses katolikker på klostertur til Nütschau, 8. klasserne på studietur til Rom, 9. klasserne på 3-dages retræte og 10. klasserne på studietur til USA.

Af skolens elever er ca. 20 % katolikker og ca. 60 % medlemmer af folkekirken. Herudover har vi en række andre trossamfund repræsenteret. Skolen har en klar økumenisk profil med flere religionstimer end folkeskolen og med lokale sognepræster katolske og protestantiske – tilknyttet.

Den pædagogiske udvikling af skolen

Skolens udviklingsgruppe (bestående af lærere, pædagoger og ledelse) har I 2016 haft fokus på to store udviklingsområder:

  • Interkulturelle kompetencer (afsluttes som fokusområde august 2016)
  • Katolsk humanistisk dannelse (afsluttes som fokusområde august 2017)

Interkulturelle kompetencer:                                                                                              I henhold til vores værdigrundlag skal vores elever gerne bibringes evnen til at omgås kulturel kompleksitet; både i forhold til deres lokale miljø, i deres hverdag og når de skal “ud i verden”.

Uddannelsesmæssigt ønsker vi at ruste vores elever til et internationalt uddannelsesmiljø. De skal gerne kunne begå sig kvalificeret i en globaliseret og flerkulturel virkelighed /verden og udvikle sig positivt gennem kulturmøder både i relation til viden, holdninger, følelser og adfærd. Dannelse handler i et interkulturelt perspektiv blandt andet om at udvikle kritisk nysgerrighed og åbenhed; om evnen til at undersøge forestillinger om både egen og andres kultur. Her har ISJ alle muligheder for at være – og blive – et udfordrende, kompetencegivende og værdisættende laboratorium!

I efteråret 2014 havde vi besøg af Claus Hass fra UCC om skolen i det flerkulturelle samfund, og af Tove Heidemann, som blandt andet underviste i konstruktiv inddragelse af elevernes kulturelle baggrund i den almindelige undervisning. Med ønsket om at bringe emnet ned i ”hverdagsniveau” havde vi i skoleåret 15/16 flere temamøder med blandt andet følgende spørgsmål til diskussion:

  • Interkulturel kommunikation kan defineres som kommunikation mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund, som påvirker kommunikationsprocessen

Hvordan påvirker vores elevers kulturelle baggrund kommunikationsprocesserne?

  • Kulturel intelligens (Plum 2007):

”evnen til at handle passende i situationer, hvor kulturforskelle har betydning og evnen til at gøre sig forståelig og etablere et konstruktivt samarbejde på tværs af kulturforskelle”.

Hvordan udvikler vi dette hos vores elever?

Katolsk humanistisk dannelse:                                                                                        På lederplan i FAKS (Foreningen af katolske skoler) gennemførte vi i 2015 et ”filosofikum” for ledere på katolske skoler. Målet var, at styrke den enkelte leders forståelse og italesættelse af den katolske skoles identitet. I relation hertil har undertegnede sammen med den katolske biskops skolekonsulent Jesper Fich skrevet en artikel herom til SEGL; et norsk katolsk årsskrift for religion og samfund. Nedenstående er taget fra indledningen i denne artikel:

Hvad er en katolsk skole? Hvornår er en katolsk skole katolsk? Og hvornår er den katolsk nok? Disse spørgsmål er til stadighed aktuelle, ikke mindst i Vesteuropa hvor den katolske skole i de velhavende postmoderne og multikulturelle samfund står med en kæmpe udfordring: Hvordan skabes et værdibaseret skolemiljø, hvor livets store spørgsmål – i et dannelsesmæssigt perspektiv – tages alvorligt? Hvad giver mening? Hvad skal jeg vide? Hvad skal jeg kunne? – Og hvad skal jeg tro? Det har altid krævet pastoralt mod at drive katolsk skole, og én af de helt store prøvesten er altid om hvorvidt det lykkes at få den katolske skoles selvforståelse/mission og den til enhver tid herskende kultur til at tage hinanden i hånden og danne syntese. I grunden er det de samme vanskeligheder kirken som helhed står over for. Vil vi trække os tilbage og være kirke for de få eller tror vi på kirkens sendelse til verden, som en uundværlig humaniserende faktor?

Ved det 2. vatikanerkoncil (1962-1965) blev det ganske klart fastslået, hvad der er den katolske skoles natur:

”I ganske samme omfang som andre skoler har den katolske skole en kulturel målsætning og søger at uddanne de unge til humanitet. Men dens særkende er skabelsen af et skolemiljø, hvor evangeliets ånd af frihed og kærlighed er levende (Gravissium Educationis nr. 8).

På ISJ havde vi for seks år siden en lang og spændende proces i forhold til ISJ som katolsk skole. Under overskriften ”Drømmen om ISJ” arbejdede vi med vores børnesyn og dannelsesideal. Resultatet blev et ny-formuleret værdigrundlag samt en række initiativer i forhold til vores hverdag (socialpraktik, Filosofi som fag på mellemtrinnet, elevretræter, fokus på vores arbejde med relationer, frokostmesser mv). Der er nu gået seks år, og vi har fået flere nye medarbejdere og også nye i ledelsen. Det er således igen tid til at stille skarpt på det, der fundamentalt set gerne skal begrunde vores eksistens som katolsk skole.

Målet er følgende:

  • At videreudvikle vores fælles sprog, forståelse, horisont og referenceramme i forhold til katolsk-humanistisk dannelse.
  • At kvalificere forståelsen af -, samtalen om – og udviklingen af ISJ som katolsk skole.

I august/september 2015 havde vi under overskriften ”Katolsk humanistisk dannelse” tre temadage med følgende emner på programmet:

  • Den canadiske filosof Charles Taylors model for tilværelsesforståelser. Charles Taylors grundlæggende antagelse er, at alle tilværelsesforståelse kan ses og forstås i et spændingsfelt med to akser: Én der omhandler det immanente og det transcendente og én der omhandler humanisme og antihumanisme.
  • Søren Kirkegaard om subjektivitet og sandhed.
  • Frihed og Kærlighed. Med afsæt i skolens formålsparagraf, hvor der tales om den katolske skoles særlige opgave: ”at skabe et værdibaseret skolemiljø, hvor evangeliets ånd af frihed og kærlighed er levende”.

I april 2016 tog hele personalegruppen på en delvist selvfinansieret dannelsesrejse til Firenze. Her var emnet renæssancekunstens menneskesyn. Som renæssancekunstens absolutte centrum er Firenze spækket med kunst, som på en helt særlig måde udtrykker renæssancens -, den gryende humanismes – og den katolske skoles dannelsessyn.

I august 2016 havde vi pædagogisk dag med Brian Degn Mårtensson, lektor på UCSJ om blandt andet:                                                                                                                              –                     Det pædagogiske paradoks: At ”tvinge til frihed”.                                                        –               At vores undervisning/aktiviteter på ISJ altid grundlæggende skal kunne                    begrundes i det gode, det smukke og det vigtige.                                                                (og ikke kun i de Forenklede Fælles Mål).

Med afsæt i Brian Degn Mårtenssons oplæg formulerede skolens udviklingsgruppe blandt andet nedenstående teser til drøftelse på teammøderne og til den årlige teamudviklingssamtale med ledelsen.

  1. Det er meningsløst at holde skole, hvis formålet i sidste ende ikke er kærlighed til mennesket og det skabte.
  2. En skole er begrebsligt og historisk det modsatte af arbejde og arbejdsmarkedet. Når skolens færdigheder og kundskaber alligevel ofte kan bruges til at klare sig i arbejdslivet, er der tale om et heldigt biprodukt af undervisningen. Sidstnævnte er herligt, men ikke at forveksle med skolens primære opgave.
  3. En skole skal åbne verden for eleven og åbne eleven for verden – fag og aktiviteter er et vindue til verden.
  4. Vi kan og skal ikke forudse det enkelte barns fremtid, og skolens vigtigste opgave er at fortælle, hvad vi i vores kultur har gjort og tænkt indtil nu – barnet må så selv vælge sit liv med denne ballast. En skole skal opdrage frie, myndige og ansvarlige mennesker, ikke produktionsenheder.
  5. Undervisning og andre aktiviteter skal formidle noget, der anses som godt, smukt, vigtigt eller frisættende – alene for menneskets og menneskehedens skyld.

Som sidste kapitel i vores toårige arbejde med Katolsk humanistisk dannelse har vi valgt at arbejde med Dag Hammarskjöld. Ikke kun fordi vi holder skole på hans allé, med fordi han med sit store engagement i verden, og med sin mystiske/religiøse forankring, forhåbentlig kan være til stor inspiration for både elever og medarbejdere på ISJ. Nedenfor kan læses uddrag af julekort til alle medarbejdere:

Kære alle sammen.

Midt i en mørk vintertid er der brug for fyrtårne, – og Dag Hammarskjöld er et stort et af slagsen!

Som afslutning på vores toårige tema om ”katolsk humanistisk dannelse” skal vi således i både januar – og marts måned beskæftige os med Dag H.

I 1953 blev Dag H valgt til FN´s anden generalsekretær, og i 1961, mens han var ved at forhandle en våbenhvile på plads i Congo, forulykkede hans fly, formodentligt nedskudt. Han blev 56 år.

Dag H´s voldsomme død sendte chokbølger gennem samtiden. Den kolde krig var på det tidspunkt mere end ”varm”, og Dag H fremstod med en sikker stemme for fred. Han var et diplomatisk talent af sjældent format, men man kan forstå af hans efterladte papirer, at han til tider oplevede stor ensomhed i en verden på randen af en ny verdenskrig. Ikke kun ensom i sit politiske arbejde – men også i egen søgen efter meningen med livet.

På forsiden af dette julekort kan I læse en række af Dag H´s tekster, som alle kredser om samme emne:

Menneskets – når alt kommer til alt – ensomme søgen efter mening. Og så Dag H´s tro på menneskets kald til i frihed og kærlighed at tage skridtet ud i uvisheden – for medmennesket og for verden.

Dette er i al sin enkelthed også hovedopgave på ISJ. Eller som Brian Degn Mårtensson formulerede det i efteråret:

”Det er meningsløst at holde skole, hvis formålet i sidste ende ikke er kærlighed til mennesket og det skabte”.

Med de kommende temadage om Dag Hammarskjöld kastes der forhåbentlig endnu engang nyt lys på ”Drømmen om ISJ”. Den drøm, som helt grundlæggende står og falder med julens budskab om ”lyset, der skinner i mørket, og som mørket ikke fik bugt med”. Det er dette budskab, som gerne fortsat skal holde os levende og spændstigt i live på Institut Sankt Joseph.

Inklusion

Det er afgørende vigtigt for ISJ´s selvforståelse, at vi fastholder og udvikler skolen som en ”skole for alle”. Naturligvis vil der være børn, som vi ikke har det rigtige tilbud til, men vi er på ingen måder en eliteskole og ønsker også fremover at være en bredt favnende og inkluderende skole. Dette stiller selvsagt store krav til både bestyrelse, ledelse og medarbejdere. Fx har vi i de seneste år arbejdet med emnet ”Kendetegn ved god undervisning” med afsæt i Hilbert Meyers teori. Målet er selvsagt fortløbende at kvalificere lærerens daglige opgave med at nå hver enkelt elev; både menneskeligt/relationelt og fagligt.

I forhold til de elever på skolen som har helt særlige behov, tilrettelægges undervisningen ud fra en individuel vurdering. Nogle gange gives støtten i klassen i den almindelige undervisning; andre gange i forlængelse heraf.

Vi har et velfungerende ressourcecenter på skolen med specialundervisning, AKT (adfærd, kontakt, trivsel), dansk som 2. sprog og læsevejledere. Her arbejdes til stadighed på at hjælpe de børn, som har behov. Både med konkret støtte og med vejledning af lærere.

Sommerskole

I sommeren 2016 afviklede vi for fjerde gang sommerskole på ISJ. Sommerskolen var et bilingual (dansk/engelsk) tilbud til elever fra bh.kl.-6.kl.; både fra ISJ og fra resten af København. Vi endte med at have 100 børn, som på dansk og engelsk lavede drama, lærte sprog, dyrkede sport og tog på ekskursioner. Sommerskolen var en stor succes både i sig selv og som springbræt til den videre udvikling af skolens internationale profil.

Renovering og udvidelse af undervisningsarealerne

Skolens elevtallet er de sidste seks år nærmest blevet fordoblet. I 2010 havde vi omkring 400 elever. Til august 2017 runder vi næsten 800 elever.

Stigningen i elevtal har givet et presserende behov for flere basis-/klasseværelser.

I efteråret 2015 undersøgte vi således i dialog med arkitektfirmaet Krydsrum en række muligheder for at bygge om/til.

Vi overvejede i særdeleshed at udnytte søstrenes gamle beboelsesareal på 4. sal, da dette område samtidig trængte voldsomt til generel istandsættelse: Understrygning af tag, skotrender, isolering, vinduer mv. (For bare at nævne en enkelt ting, viste det sig, at vi siden huset blev bygget i 1915 har haft u-isolerede varmerør hele vejen rundt i skunken på 4. sal!).

På 4. sal var der dog også den udfordring, at det umiddelbart ikke egnede sig til undervisning grundet skrå vægge og lav lofthøjde.

På bestyrelsesmødet i december 2015 drøftede vi følgende muligheder:

Ombygning af hele 4. sal med rejsning af tag i glas: ca. 18 millioner. (2-3 klasseværelser)

Ombygning af 4. sal minus ”kirkeloftet”: 11 millioner. (2 klasseværelser)

Tilbygning oven på Hallen 10-12 millioner. (2 klasseværelser)

Alle projekterne var i og for sig både flotte og spændende, men desværre meget udfordrende prismæssigt i forhold til skolens økonomi.

Dertil kom, at hvis vi valgte tilbygning oven på hallen, ville vi stadig have en 4. sal, som råbte på totalistandsættelse

På bestyrelsesmødet fremkom imidlertid også en ny idé; nemlig at flytte beboelseslejligheden, som bebos af skolelederen, og som siden skolen blev bygget har været beboet af priorinder, pedeller og skoleledere. Lejligheden kunne flyttes fra 3. sal op på 4. sal til søstrenes gamle beboelsesområde, hvorefter der kunne etableres to klasseværelser på 3.sal i det gamle lejlighedsområde. Samlet pris: 4,5 millioner.

På den måde kunne vi få:

To gode klasselokaler på 3. sal + tre mindre mødelokaler til lærerne.

Totalrenovering af størstedelen af 4. sal.

En fin og tidssvarende beboelseslejlighed, som dog ville være ca. 35 kvadratmeter mindre end den hidtidige på 3. sal.

En besparelse på mindst 6,5 millioner i forhold til det billigste alternativ (jvnf. Ovenstående). Hvis vi valgte tilbygning oven på hallen, ville besparelse ”kun” udgøre mindst 5,5 mio. kr., men i så fald vil der komme en udgift på renovering af 4. sal på ca. 2,5 millioner.

Denne løsning var på alle måder bedst, og bestyrelsen vedtog i marts 2016 at gå i gang. 1. august stod de nye klasseværelser + mødelokaler på 3. sal klar – og lidt senere på efteråret også beboelseslejligheden på 4. sal, som pt udlejes til skolelederen til markedsleje.

Økonomi

Institut Sankt Joseph oplever fortsat stor interesse for skolen. Det betyder vi har meget få ledige pladser, og vi har ventelister til vores børnehaveklasser mange år frem i tiden.

Igen i år udvidede vi med to internationale klasser, og skolens samlede elevtal steg med 41 elever så vi 5. september 2016 havde 756 elever indskrevet. Vi forventer, at den positive udvikling fortsætter i 2017 og forventer en elevstigning til august 2017 med ca. 25 elever.

Skolens likviditet er i året reduceret med 1,68 mio. kr. til 3,98 mio.kr. Dette begrundet i betydelige ombygninger og renoveringer.

Resultatet for 2016 udviser et pænt overskud på 1,6 mio. kr. Dette overskud hænger dog sammen med, at vi, i forbindelse med købet af ejendommen, har måttet ændre afskrivningsprincip. Således er afskrivningsperioden for om-og tilbygninger øget til 50 år, og dermed får vi væsentlig mindre årlige afskrivninger end vi ellers ville have fået, og derved vil vi også nu og fremover få bedre driftsresultater end tidligere set.

I 2017 vil vi igen udvide med to internationale klasser, således at vi da vil få et fuldt udbygget internationalt spor fra 0. til og med 9. klasse. Det betyder også, at vi fremadrettet ikke planlægger at oprette flere nye klasser på skolen, bortset fra den almindelige årlige tilgang af 0. klasserne (a, b og i).

Der forventes for 2017 et overskud i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. Da vi har mange ønsker til yderligere bygningsforbedringer med videre, har vi optaget et lån, således at vi nu kan iværksætte ombygninger og forbedring af annekset, samt en højt ønsket modernisering af skolegården.

Lånet forventes at være tilbagebetalt i løbet af en kort årrække.

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.

Institut Sankt Joseph samarbejder med de øvrige katolske skoler i Danmark, men har ingen økonomiske forbindelser med disse eller med nogen andre institutioner der modtager offentlige tilskud.

Skolens økonomiske udvikling har i en længere årrække været i en stabil stigning fra en omsætning på 17,3 mio. i 2001 til 51,5 mio. i år 2016.

Med venlig hilsen

Peter Franklin
Skoleleder

 

 


Klik her for at læse ledelsesberetning fra 2010

Klik her for at læse ledelsesberetning fra 2011

Klik her for at læse ledelsesberetning fra 2012

Klik her for at læse ledelsesberetning fra 2013 

Klik her for at læse ledelsesberetning fra 2014

Klik her for at læse ledelsesberetning fra 2015