Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Reformationsfest i Roskilde for alle 8. klasserne 4/10

Den 4. oktober samles alle de katolske skolers 8. klasser øst for Storebælt til fest i Roskilde

De katolske skoler i Danmark fejrer også reformationsjubilæet. Det sker i Århus for skolerne vest for Storebælt 5/10 2017, og i Roskilde for skolerne øst for Storebælt den 4/10. De to byers domkirker vil blive fyldt til randen af 8. klasses elever fra alle skolerne. De katolske skoler i Danmark er nok de steder, hvor det økumeniske fællesskab mellem katolikker og protestanter er mest tydeligt i dagligdagen, det ligger simpelthen i skolernes selvforståelse. Derfor er det værd at fejre at vores kirker arbejder sig fra “konflikt til fællesskab”, fra 500 års adskillelse mod en fælles fremtid.

Vores 8. klasser (bortset fra i-klassen som har en vigtig test) vil den 4/10 tage til økumenisk festgudstjeneste Roskilde Domkirke. Gudstjenesten ledes i fællesskab af Roskildes protestantiske biskop og den katolske biskop i Danmark. Den lokale katolske skole i Roskilde, Sankt Josef Skole, sørger for en hyggelig dag for de ca. 900 8. klasses elever som her får en sjælden mulighed for at mødes.

Det er Foreningen af de Katolske Skoler i Danmark (FAKS) som står for dagen.

Læs om undervisningsmaterialet Fra konflikt til fællesskab

Se programmet for gudstjenesten i Roskilde her

Foto: Kim Broström