Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

8.b forbereder sig til Rom-turen

8.b besøgte et kloster som forberedelse til deres tur til Rom

Det varer ikke længe, så skal 8. klasserne på tur til Rom. (Det skal nogle af 9.klasserne også, da de blev forhindret i at rejse sidste år.) Normalt besøger alle vores elever Rom i løbet af 8. klasse. I Rom fylder kirke og tro meget, da Rom, som bekendt, er den katolske kirkes hovedstad. Her er Peterskirken og her bor paven. Som forberedelse til turen tog 8.b (og enkelte elever fra andre 8. klasser) med deres religionslærere (Pernille og KIm) ud til Sankt Mariæ Kloster på Frederiksberg for at snakke med Jesper Fich, som er katolsk præst og dominikanermunk. Jesper viste rundt i kirken og svarede på spørgsmål om tro, kirke, katolikker og protestanter. Eleverne mødte også søster Benedicte, som er priorinde for klosteret. Alle var enige om, at det var en meget hyggelig og oplysende tur.

Foto: Kim Broström