Hasse Bruun Holmdahl,
Idræt er fra dette skoleår blevet et udtræksfag, som eleverne i 9. klasse kan komme til afgangsprøve i. Det blev tilfældet for 9.a, som var oppe i sidste uge. Kort fortalt om afgangsprøven så går den ud på, at eleverne i grupper skal vise et praksisprogram bestående af to udtrukne indholdsområder og et selvvalgt tema. Bagefter skal de fortælle om deres praksisprogram og besvare 2-4 idrætsteoretiske spørgsmål. Der gives individuelle karakterer.
Gruppe 2, som bestod af Anna, Anne Sofie og Katrine, havde trukket indholdsområderne Kropsbasis samt Løb, spring og kast. Som tema havde de valgt Motivation og glæde. Med afrikanske rytmer i baggrunden blev idrætslærerne og censor præsenteret for balancekunst, dyr i den afrikanske jungle, waka waka-dans og højdespringsfinalen ved OL i Afrika. Her er lidt stemningsbilleder fra gruppens flotte afgangsprøve.
URL: https://sanktjoseph.dk/afgangsproeve-i-idraet/