Brandon og Anna,  28. juni 2015

Brandon og jeg er har fået lidt taletid i dag for at holde en lille tale på vegne af de to klasser og elevrådet.

Det vil vi prøve at gøre, så godt vi kan.

Som elevrådsformænd vil vi gerne først snakke om skolen og elevrådet.

Den her skole er vores alle sammens fælles omdrejningspunkt. Det er en skole for elever, for lærere, forældre og andre ansatte.

Som elevrådsformænd tror vi på, at den her skole har mange muligheder. Vi tror på, at den her skole kan være et sted og er et sted, hvor alle kan trives. Vi sætter derfor rigtig stor pris på den seriøsitet, elevrådet er blevet mødt med fra ledelsen og lærerne. Vi har alle et fælles mål i den her skole, og det kan kun blive opfyldt, hvis eleverne tages lige så seriøst som lærerne. Derfor vil vi gerne sige en speciel tak til Peter og ledelsen, til elevråds lærere Hyben og Anna og selvfølgelig alle elevrådsrepræsentanter, der har arbejdet rigtig hårdt. Vi håber, at de må blive ved med at holde de voksne i ørene til næste år.

Det er meget forskelligt, hvor langt tid vi har gået her. Nogle har været med siden første skoledag i 0.klasse, andre er startet nogle år efter og nogle i år. Alligevel tør vi godt sige, at den her skole har været med til at sætte rammer for en del af vores liv: Nemlig de 10 år, hvor man stadig er fastlåst under det, som man kalder undervisningspligt. Så nu efter 10 laaaaange år, hvor vi har været forpligtet til blækregning og  retstavning må vi da håbe, at vi alle har lært noget af vores tid på skolen

Det var også skolens mål (som en af værdigrundlagene lyder): Det enkelte barn skal forlade skolen med faglige kompetencer, mod på livet og lyst til livslang læring.

Det er måske her, det giver mening, at vi nævner nogle mennesker. Nemlig den som man halvt har fuldstændig afskyet hver eneste gang den stod stil, problemregning, mundtlige fremlæggelser i engelsk, tysk og fransk; og geografi opgaver om erhvervsfordeling, men også dem, som med al den tålmodighed, der findes i verden har prøvet at gøre os til bedre mennesker. Ikke nok med har de lært os en masse, men de har også været dem, som løste de værste hårknuder mellem klassekammerater, dem som altid forsøger at gøre skolen til et godt sted for alle: Nemlig vores lærer. Det er en lille smule svært at indrømme, men vi kommer faktisk til at savne jer rigtig meget.

Derfor er det også på sin plads at sige tak til alle de lærer, som har undervist os gennem tiden. Tak fordi i altid har gjort jeres bedste for at vi lære noget, og tak fordi i altid har været så tålmodige. Tak fordi i har gjort os til nogenlunde civiliserede mennesker, og sidste men ikke mindst, tak fordi i har troet på os.

En god lærer underviser, en fantastisk lærer inspirerer.

Det er netop en anden pointe, som vi gerne vil fremhæve. Udover at vi har lært noget, har denne skole også givet os en masse andet. Jeg tror, vi tager det en smule for givet, at gå på en skole, hvor der er så mange forskellige mennesker med så mange forskellige baggrunde. En skole hvor der bare i denne her årgang er over 20 nationaliteter. Det er ikke alle steder, hvor der er så stor forståelse for det anderledes, og hvor det er en naturlig del af fællesskabet.

Det er ikke alle steder, hvor det religiøse kan have lov til at spille en rolle uden, at der er noget, der er mere rigtigt end andet.

Det håber vi, vi alle kan tage med videre.
Men for at være helt ærlig har vi alle haft nogle dage, hvor skolen ikke var det fedeste sted at være, hvor lektierne ikke var det sjoveste at lave, men vi står her i dag,  fordi vi uanset de her ting, kan finde glæde ved skolen. Vennerne, frikvartererne, og måske endda  lærerne.

Det er netop en anden ting, som vi kan kigge tilbage på, når vi mødes til oldies efter oldies. Nemlig  de venskaber, som vi har i sammen. For selvom vi er to klasser og al respekt for det, og selvom vi jo mest kan tale på vegne af 9.a, ved vi begge to, hvor vigtigt det er at der er sammenhold på tværs af klasserne. Og det er det, som vi skal fejre senere, mens vi bader i træsprit.

Rom-turen er især en tur med mange minder og oplevelser, som  på mange måder har rystet os sammen ikke blot som klasse, men som årgang. Vi har fået venner som vi aldrig vil skilles fra ogg opdaget nye sider af os selv, som vi ikke kendte.

Der har været oppe og nedture, men i dag står vi alle her, og synger på det sidste vers. Denne skole vil helt sikkert have givet jer minder, der aldrig vil blive glemt.

Det er ikke nogen hemmelig, at vi nok er den bedste årgang, der nogensinde har dimitteret fra den her skole. Tusinde tak for det.

Brandon og jeg synes selv, det er en meget mærkelig tid. Super fedt, helt sikkert, vi skal aldrig nogensinde mere gå i folkeskole og fredagsbar på gymnasiet og efterskoler venter, men stadig mærkeligt. Man er jo blevet lidt vant til stedet her.

Så derfor hold fast i den følelse. Uanset om det er på gymnasiet, efterskole, teknisk skole eller andet videre i livet. Den følelse af sammenhold og glæden ved det du laver. Der vil altid være nogle dag, som er sure og trælse, men så længe man er positiv skal det nok gå. Den positive følelse vil altid og skal altid veje mere.

Husk det også når i står med invitationen til oldies. Husk hvorfor i valgte denne skole, og husk hvorfor i valgte at afslutte en rejse på 10 år på denne skole. Inden vores taletid er helt brugt op, og vi skal ud og fejre denne specielle dag, vil vi sige fra hjertet tak til alle, som har været der igennem denne rejse.

Vi ønsker alle held og lykke med, hvad det næste kapitel i deres liv må bringe.

(og så ses vi jo senere)

Brandon Pino og Anna Dalton
Billeder fra dimissionen: John Axberg

URL: https://sanktjoseph.dk/elevraadsrepraesentanternes-tale-ved-dimissionen/