7.b besøgte naboen, Den Frie udstillingsbygning, for at prøve kræfter med performancekunst og få noget inspiration til nye måder, hvorpå man kan arbejde med et kreativt produkt under projektarbejde i udskolingen.
Eleverne arbejdede med papir, tape, farver og lyd vha. en lille maskine, der kunne forvrænge og kombinere forskellige lyde.
Forløbet mundede ud i elevernes egne performances i grupper, der beskæftigede sig med emner som køn, det sociale og den aktuelle flygtningesituation.
Sidstnævnte lod et levende papirtræ cirkulere rundt mellem eleverne, hvor man kunne skrive tanker om situationen på papiret til lyden af et flot og lidt uhyggeligt lydmix.
Aktuel performancekunst!
Fotos fra kælderen under Den Frie: Anna Larsen og Christina Balslev