Kim Broström,
De frygtelige begivenheder i Paris er noget der fylder alle med bekymring og sorg. Som skole med et internationalt præg og med elever fra mange lande, vil det være naturligt for os, på en passende måde, at tale sammen om det, der er sket. Begivenhederne vil blive markeret ved vores morgensamling og på andre måder i de kommende dage.
Skolen har en traditionel forbindelse til Frankrig, og er også blevet kaldt Den franske Skole. Skolen er i sin tid oprettet af Sankt Josephsøstre fra Frankrig. Derfor er den franske lilje i vores logo, hvor man også genkender de franske farver.
URL: https://sanktjoseph.dk/terror-i-frankrig/