Camilla Nawarecka Lerche,
I SFO-ens internationale uge ville vi undersøge hvilke lande, indskolingens børn og deres familier har tilknytning til. Børnene blev derfor spurgt, hvor de var fra, samt hvor mor og far kommer fra. Ud fra besvarelserne viste det sig, at indskolingens børn og deres familier har tilknytning til 69 forskellige lande. Disse lande blev efterfølgende grafisk illustreret ved en tegnestift sat på et verdenskort. Kortet kunne ses i SFO-ens Café fredag d. 22/1 2016 i forbindelse med afslutningen på den Internationale uge, nåede man ikke at se kortet der, og har man lyst til at se hvilke 69 lande, der er tale om, kan kortet ses på væggen mellem ledelsesgangen og teatersalen.
Foto: Kim Broström
URL: https://sanktjoseph.dk/hvor-kommer-vi-fra/