Bydesign og infrastruktur

Bydesign og infrastruktur

8.b var på samfundsfagstur for at se nærmere på byplanlægning, arkitektur og infrastruktur

Kim Broström,  

Hvad skal der til for at en by fungerer, og hvordan skaber man nye bydele som er gode at leve i? Det var nogle af de spørgsmål som eleverne kom i nærkontakt med på en fagdag om bydesign og infrastruktur. Vi begyndte med at tage havnebussen ud til Christianshavn, et historisk eksempel på byplanlægning. Her besøgte vi Dansk arkitektur Center for at blive klogere på samspillet mellem mennesker og byformer. Eleverne havde allerede arbejdet med Fingerplanen fra 1947 og skulle nu se på et andet byplanlægningsbegreb, New-town-princippet, som for første gang i Danmark er brugt i forbindelse med Ørestaden. Her er infrastrukturen, for eksempel metroen, kommet før byen. Vi tog derfor metroen ud til Vestamager og besøgte 8-tallet på kanten mellem land og by. En virkelig sjov dag, hvor eleverne lærte mange ting, – ved egentlig bare at bruge øjnene.

Foto: Kim Broström 

URL: https://sanktjoseph.dk/bydesign-og-infrastruktur/