Cherie Magnes,
I forbindelse med arbejdet med økosystemer og dyrs og planters levevis og tilpasninger, har flere forskellige klasser på mellemtrinnet været i Botanisk Have både i drivhusene og rundt i haven for at finde og tegne løvtræernes blade og nødder. Der blev fundet eg, birk, ahorn, lind, el, elm, ask, hassel, røn og kastanje. I Østre Anlæg har klasserne fanget vanddyr og planter i søen med net. Fangsten indeholdt guldsmedenymfer, vandkalve, skøjteløbere, vandbænkebiddere, dafnier, småfisk, snegle, igler, diverse orme og meget andet. Lærerige dage i det skønne sensommervejr.
Foto: Cherie Magnes
URL: https://sanktjoseph.dk/tur-i-botanisk-have-i-natur-teknik/