P.C. Skovgaard og Kirstine Roepstorff

P.C. Skovgaard og Kirstine Roepstorff

9.b på Statens Museum for Kunst i forbindelse med et danskforløb om romantikken

Anne Thuesen,  

Efter pavemessen i Malmø i tirsdags skulle 9.b noget helt andet om torsdagen 3/11 2016, nemlig på Statens Museum for Kunst i forbindelse med et danskforløb om romantikken. Fokus var på guldalderbilleder og national identitet.

Vi så selvfølgelig to værker, vi havde beskæftiget os med i timerne, Martinus Rørbyes “Udsigt fra kunstnerens vindue” (1825) og P.C. Skovgaards “Bøgeskov i maj” (1857). Men derudover viste vores kyndige guide os en række fine guldalderperler. Der blev budt livligt ind fra 9.b’s side, ikke mindst da vi til slut perspektiverede til to moderne værker. Især Kirstine Roepstorffs værk “Desolation of the Beast” fra 2002 skabte livlig debat. Værket består af en række sammensyede flag og billedtæpper. Der er drysset glimmer og kunstige blomster ud over det, og ind imellem flagene har kunstneren påtrykt egne statements.

Foto: Anne Thuesen

9b_smk021116_th-3

URL: https://sanktjoseph.dk/p-c-skovgaard-og-kirstine-roepstorff/