Julekrybber over hele skolen

Julekrybber over hele skolen

I december kommer julekrybberne frem. Hver klasse har sin egen.

Kim Broström,  

Det er meget nemt at se, at det snart er jul, når man besøger Institut Sankt Joseph i december. Der er er juletræer med lys, adventskranse, julepynt i alle klasser, – og så er der krybber overalt på skolen.

Der er selvfølgelig den store med levende lys, lige når man kommer ind ad hoveddøren. Men hver klasse har også sin egen julekrybbe, og de er ret forskellige.

Krybberne kan være naturalistiske, moderne, kitschede, fra fjerne lande, alvorlige eller muntre; nogle er meget gamle og måske så gamle som skolen selv.

I begyndelsen af december var elever fra hver klasse på besøg hos Birgitte, som er en af landets få krybbebestyrere. Med sig fik de småkager og en julekrybbe til klassen. Her er det elever fra 7.abi, katolikker, som sammen med Birgitte prøver at finde en krybbe som kan stå i kirken. 

Det var i følge traditionen Frans af Assisi, som opstillede den første julekrybbe uden for byen en juleaften, med et pædagogisk sigte. Oplevelsen var så stærk, at flere mente, at det virkelig var Jesusbarnet som lå i krybben!

I følge katolsk skik står selve krybben tom ind til juleaften, hvor Jesusbarnet lægges i. I mange af krybberne ligger Jesusbarnet der dog allerede, fordi han er limet fast!

Foto: Kim Broström

 

 

URL: https://sanktjoseph.dk/julekrybber-over-hele-skolen/