Fordybelsesugen i 2. klasse

Fordybelsesugen i 2. klasse

Troldehistorier

Rasmus Bogø,  

I denne uge har vi fordybelsesuge, og i indskolingen arbejder vi med projektarbejdsformen.

2. klasse har under emnet “Trolde” fokus på strukturering af gruppearbejde, kropssprog, forskellige måder at formidle på og andre vigtige færdigheder. På billederne arbejder eleverne med tegneserier, læseteater, deres egne troldehistorier og med at lave forskellige spil. Her kan man prøve livet som trold – eller måske prøve at undslippe trolden, så man ikke ender i troldens gab eller bliver forvandlet til en tudse!

I mandags blev emnet introduceret i en (u)hyggelig læsestund, hvor man med pyjamas, sovedyr og soveposer hørte en række gamle troldehistorier.

Foto: Kim Broström og Rasmus Bogø

URL: https://sanktjoseph.dk/fordybelsesugen-i-2-klasse/