Kim Broström,
Vi vil gerne sælge endnu flere lodder end sidste år. På Børnehjælpsdagens hjemmeside kan man læse om vores rekordforsøg og se nogle flimklip fra skolen.
Her er citat fra siden:
Sidste år fik Institut Sankt Joseph på Østerbro en topplacering i Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri med en imponerende omsætning på 92.300 kroner. Den københavnske privatskole er nu klar til at gentage succesen – og slå deres egen rekord. Målet er nemlig at sælge hele 18.600 lodsedler.
Skolens 0.-6. klasse – cirka 450 elever – deltager i årets Lillebror Lotteri, der er på gaden fra den 23. marts til 5. juni. Overskuddet fra lodsalget går til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Eleverne er således med til at tage et socialt ansvar, hvilket er en vigtig pointe for ledelsen:
”Vi har stående i vores værdigrundlag, at vi gerne vil have vores børn til at tage et ansvar for medmennesket og for verden. Det er ikke kun vigtigt for os at gøre dem gode til dansk og matematik. Lotteriet er en dejlig, konkret måde at engagere vores elever på”, fortæller skoleleder Peter Franklin.
Foto: Børnehjælpsdagen
URL: https://sanktjoseph.dk/ny-rekord-vi-vil-saelge-18600-lillebrorlodder/