Eleverne fra 8.a, b og i er på lejrtur i Rom. Her er de bl.a på skolebesøg for at få et indblik i italienske skoleelevers hverdag.
8.b besøgte skolen på Via Flaminia, der bl.a råder over et stort grønt område midt i byen. Eleverne havde forberedt små oplæg under temaerne skole, familie og fritid med billeder hjemmefra. Da eleverne først fik rystet nervøsiteten af sig, var samtalerne livlige og der blev udvekslet telefonnumre og knus til slut.
Den største forskel på skolerne ifølge ISJ’s elever var nok skoleuniformerne, som vist var varme at have på – og nå ja, svømmehallen, som de italienske elever bruger flere gange om ugen.