Kim Broström,
Under den kolde krig var Ejbybunkeren et vigtigt led i forsvaret af København, – og et tophemmelig sted som kun få kendte til. Men idag er bunkeren, dybt inde i Vestvolden, åben for besøgende. Her kan man komme tilbage til den tid, hvor en atomkrig mellem stormagterne var en reel mulighed. På fagdagen lige før efterårsferien tog 9.b tilbage i tiden og deltog i en slags rollespil. Klassen blev klædt ud som amerikanere og russere og dumpede ned i en situation, som lignede Cuba-krisen i 1962. Opgaven var at forhindre en 3. verdenskrig, – det lykkedes desværre ikke. Atom-alamen gik! Heldigvis var det hele bare en leg, men en meget lærerig én.
Foto: Kim Broström
URL: https://sanktjoseph.dk/9-b-kom-til-at-starte-3-verdenskrig/