Et historisk vingesus

Et historisk vingesus

8.b på verdens korteste ekskursion

Kim Broström,  

Få meter fra skolen, inde på Holmens Kirkegård, findes et historisk mindesmærke. Her ligger de faldne fra Slaget på reden i 1801 begravet. 8.b arbejder for tiden med englandskrigene, og derfor var klassen idag på verdens korteste ekskursion for at se nærmere på monumentet. Det består af en høj med en række sten, der bærer navnene på de skibe som eleverne netop har læst om. Så er vi alligevel tæt på!
Fra højen har man i gamle dage kunnet se ud over netop det sted, hvor slaget stod. Det kan man ikke mere, for nu er skolen, og en hel del af Østerbros huse, i vejen. Efter en kold og kort tur vendte eleverne tilbage til arbejdet og til Københavns bombardement.

Foto: Kim Broström

 

 

URL: https://sanktjoseph.dk/et-historisk-vingesus/