Insekter på menuen

Insekter på menuen

Torsdag i fordybelsesugen blev en anderledes og spændende oplevelse for eleverne i 1. klasserne, der skulle smage på stegte insekter.

Hasse Carlberg,  

På menuen stod melorme krydret med salt og peber eller karry og paprika. Der blev også sat tænder i sprøde græshopper.

Det var forældre til en elev i 1.a, der var på besøg for at præsentere det spændende madalternativ.

Der måtte til slut meldes “tomme fade”, da samtlige insekter var blevet nydt af de interesserede elever. 

Insekter er måske fremtidens mad, da de produktionsmæssigt er skånsomme for miljøet og desuden indeholder rigtig meget protein og er rige på mange andre næringsstoffer.

Foto: Hasse Carlberg

URL: https://sanktjoseph.dk/insekter-paa-menuen/