Kim Broström,
Den 22/6 2021 var der dimission for 10. klasse, den 23/6 for 9a og b, og den 24/6 for 9c og i. Dimissionen begyndte i kirken med en gudstjeneste i vores egen kirke, ledet af sognepræst ved Esajas Kirke, Michael Aaskov Hemmingsen. Skoleleder Tine Gregory holdt tale og overrakte eksamensbevis til eleverne. De fik desuden en bog om Dag Hammarskjöld, et ISJ-årskrus og en rød rose. Næste skridt var, at eleverne skulle ringe sig ud af ISJ og over i Oldies, foreningen af gamle elever. Det skete nede i skolegården ved Oldies-klokken. Herefter spiste elever, forældre og lærere sammen, hyggede sig, holdt taler og så elevernes sjove film og billeder om tiden på skolen. Og til sidst en vemodig afsked med et kendt sted med mange gode oplevelser. Her er billeder fra 9.a og b´s dimission.
Foto: Kim Broström
URL: https://sanktjoseph.dk/dimissioner-for-9-og-10-klasse/