Kim Broström,
Heldigvis var det flot vejr i dag, for i dag havde vi motionsdag for hele skolen. Dagen begyndte med morgenmad og forældrebesøg i klasserne. Og kl. 10 var der underholdning i gården. Alle eleverne samledes, Kathrine sang for, Rune spillede klaver og Ricardo dansede salsa – og alle dansede og sang med. Derefter delte eleverne sig op, så 0. klasse blev på skolen, 1.-4. klasse løb motionsløb i Østre Anlæg, og 5.-10. klasse løb i Fælledparken til klokken blev 12. Alle fandt deres eget tempo, nogle gik og andre fik løbet op til 18 km! Tilbage på skolen sluttede vi af med af synge og danse i gården efter frokost!
Foto: Kim Broström
URL: https://sanktjoseph.dk/motionsdag/