Kim Broström,
Den er en gammel tradition at sætte julekrybber op ved juletid. Traditionen stammer tilbage fra Frans af Assisi, som lavede den første julekrybbe for, på en pædagogisk måde, at fortælle folk om Jesu fødsel. Hver klasse har sin egen krybbe, de er i mange stilarter. Nogle er nye og andre er sikkert lige så gamle som skolen. På administrationsgangen står den store julekrybbe og i kirken en mindre. Men Jesusbarnet er der ikke? Nej, for han bliver jo først født den 24. På god afstand af krybben står De hellige Trekonger; de flyttes langsom nærmere krybben hvortil de ankommer den 6. januar.
Her ses billeder af nogle af skolens mange krybber.
Foto: Kim Broström
URL: https://sanktjoseph.dk/julekrybberne-er-kommet-frem/