
Tillykke til landets folkeskoler, der pr. 1. januar 2026 får skolebiblioteket tilbage!
Sara Paludan,
Her på ISJ har vi altid haft et skolebibliotek, der ligger på 1. sal og er skolens hjerte.
Vi ved, at det er altafgørende for børns og unges læseglæde, at de har adgang til bøger og får dem formidlet og anbefalet af kompetent personale, der kender elevernes læsesmag. Derfor har alle elever fra 0.-6. en ugentlig bibliotekstime, og 7.-10. klasserne kommer ca. en gang om måneden.
Vores bibliotek bugner af bøger, og vi køber jævnligt nyt ind. For to år siden valgte vi desuden at gøre biblioteket fuldstændig computerfrit, så vi i endnu højere grad understøtter læsning og fordybelse.
Biblioteket er derudover rammen for hyggelige frikvarterer, skolens bogklubber, bogrelaterede konkurrencer, skolens elevdrevne avis, The Lily og primusmotor for skolens forfatterbesøg.
Her ses billeder fra forfatterbesøg, bibliotekstime, store elever som læser for mindre og elever som er på jagt efter spændende læsestof.







Foto: Sara og Kim
URL: https://sanktjoseph.dk/skolebiblioteket-er-skolens-hjerte/