
Midvinter og lysfest
Kim Broström,
Kyndelmisse er middelalderdansk for candelarum missa, den dag hvor lysene til det kommende år indvies. Det er også dagen, hvor Jesus blev fremstillet i templet. Her mødte hans forældre en gammel mand som forudsagde, at dette barn ville blive verdens lys. Fredag morgen mødtes vi i skolegården til en økumenisk Kyndelmissegudstjeneste. Alle elever fik et lys i hænderne og vi sang salmen Lysets engel går med glans. I gamle dage mente man, at kyndelmisse ville give varsel om, hvordan resten af vinteren ville blive. Den bliver i så fald meget kold!
URL: https://sanktjoseph.dk/kyndelmisse-10/