Kim Broström,
Tirsdag d. 18. februar havde ISJ besøg af forfatter Henrik Einspor. Han kom og holdt et spændende og medrivende foredrag om sit forfatterskab for 2. og 3. klasserne. Han fortalte bl.a., hvordan det er at være forfatter, og hvordan han bliver inspireret til sine mange historier. Henrik Einspor drømte oprindeligt om at blive en professionel tegneserietegner, men han blev dog hurtigt klar over, at han var bedre til at skrive historierne end at tegne dem. En stor del af hans forfatterskab appellerer hovedsagelig til drenge i indskolingen og på mellemtrinnet, men piger kan bestemt også have glæde af at læse hans fængende bøger. Henrik Einspor er især kendt for serierne: Max Skræk, Jack Stump og Ali Zongo.
Se mere på bibliotekets hjemmeside.
Tekst: Kasper Rothaus
URL: https://sanktjoseph.dk/spaendende-forfatterforedrag/