På klostertur i Nütschau

På klostertur i Nütschau

7. klasse i kloster

Kim Broström,  

7. klasses katolikker er på klostertur til Tyskland. I dag onsdag,19/3 2014, (på Sankt Joseph´s dag), prøver elevrne at leve som “munke for en dag”. Det vil sige, at vi følger alle tidebønnerne fra tidlig morgen til sen aften. Allerede kl. 6 blev børnene vækket, og har været til to tidebønner inden normal skoletid og morgenmad. Det er selvfølgeligt lidt hårdt, men det er også en meget usædvanlig oplevelse. Det er også helt uvandt for børnene at skulle undvære deres mobiltelefoner! Men vi går ture i skoven og hygger os i vores “Jugendhaus”.

20/3 2014: Efter rengøring af vores hus, afsked med broder Johannes og en lykkelig genforening med mobiltelefonerne, tager vi til Lübeck. Den gamle Hansestad indeholder mange spændende historiske bygninger, blandt andet den berømte byport og den store Mariakirke. Efter grundig historieundervisning får eleverne også tid til at opleve byen på egen hånd. Sent om aftenen er vi tilbage i København, efter en tur fyldt med oplevelser.

URL: https://sanktjoseph.dk/paa-klostertur-nutschau/