Kim Broström,
7. klasserne har i denne uge temauge med en helt speciel opgave: De skal forestille sig at de river skolen ned og projekterer en helt ny skole. Hvordan skal en ny skole se ud? Skal den være smart og moderne, og måske have svømmehal? Hvad koster det at bygge en skole? Hvordan skal budgettet se ud? Og hvad sker der med budgettet når kommunen meddeler at en gammel forurening fra en benzintank skal fjernes først? Disse og mange andre spørgsmål har klassernes små byggefirmaer skulle tage stilling til. Det er klassens lærere der fodrer dem med opgaver, men de er næsten ikke til at kende igen, og de har fået nye navne: Vibeke (skoleleder), Dan (viceskoleinspektør), Bente (fra kommunen) og Niels (miljøkonsulent).
Eleverne har arbejdet meget koncentreret med opgaven, og nogle fantastiske projekter og (måske overskredne) budgetter er på vej!
URL: https://sanktjoseph.dk/7-klasse-river-skolen-ned/