Kim Broström,
På Institut Sankt Joseph består et forældremøde af to dele. Dels mødes forældre og klasselærerne, som regel i klasseværelserne, hvor klasselærerne orienterer om de aktiviteter som foregår i klassen, og der er her mulighed for at bringe de emner op, som forældrene ønsker at tale med klasselærerne eller de andre forældre om. Dels mødes man til en fællessamling i Teatersalen, hvor skoleleder Peter Franklin fortæller om skolen som en helhed. Det er naturligvis interessant for forældrene at høre om, hvordan det går i klassen, men lige så vigtigt er det at høre om skolen som helhed, hvorfor vi driver skole som vi gør, og hvordan vi videreudvikler de ting som er igang. Der er for eksempel i år mange spørgsmål vedr. folkeskolereformen og dens betydning for vores skole. De fleste af de øvrige lærere præsenterer sig og fortæller om nogle af de forskellige aktiviteter som finder sted i løbet af skoleåret.
Billedet er fra forældremøde med udskolingens forældre den 23/9 2014.
URL: https://sanktjoseph.dk/en-aften-med-foraeldremoeder/