Kim Broström,
Onsdag d. 17. 2014 september var ren hyggedag for 7.b. De mødtes med deres klasselærere på Østerport station kl. 9 og drog i samlet trop ud til Dyrehaven med et kort pit stop hos Anne, mens Jannie færdiggjorde sin woop.skattejagt på Bakken. Bakken lukkede i slutningen af august, så grupperne kunne uhindret drøne rundt med deres iPhones og løse snedige spørgsmål.
Bagefter spiste vi vores medbragte klemmer ved foden af Djævlebakken i vidunderligt solskin. Temperaturen sneg sig op på næsten tyve grader, da vi ufortrødent fortsatte, for Jannie mente, vi skulle komme i form til Romturen næste år, og bevæbnet med en skridttæller tilbagelagde vi nærmest en halvmaraton (næsten). Undervejs fik vi øje på mange smukke kronhjorte, og der blev også tid til en meditationsøvelse ved Eremitageslottet, inden vi efter en herlig sensommerdag vendte næsen hjemad igen.
Tekst: Anne Thuesen
Foto: Anne Thuesen og Jannie Nørgaard
URL: https://sanktjoseph.dk/woop-skattejagt-paa-bakken/