Optakt til Skolevalg 2019

I morgen torsdag den 31/1 2019 bliver der afholdt skolevalg på ca. 800 skoler landet over. Valget, der er udskrevet af statsministeren, er naturligvis ikke et rigtig folketingsvalg, men det ligner! Og det er ideen: Eleverne i 8. og 9. klasse har i 3 uger forberedt sig på valget, lavet kampagner, undersøgt partierne og på den måde lært en masse om den demokratiske proces. I morgen torsdag får de så lejlighed til at afgive deres stemme. Alle skolernes resultater indsendes til Folketinget, hvorfra der bliver sendt valgudsendelse fra kl. 19.00, altså ligesom ved et voksenvalg. Se skolevalg.dk

Idag mødte repræsentanter fra mange af partiernes ungdomsafdelinger op til diskussion med eleverne på Institut Sankt Joseph. Mødet blev styret meget dygtigt af en af vores elever, Therese fra 9.b. Diskussionen var livlig, partierne fik gjort rede for deres synspunkter. Og måske ved mange elever nu, hvor de skal sætte deres kryds i morgen.

Skolevalget finder sted i Teatersalen, som i dagens anledning bliver lavet om til et afstemningssted.

Foto: Kim Broström

 

Relaterede indlæg

På ISJ synes vi, at de kreative fag er vigtige, for her kan eleverne udfolde nogle andre sider…

Normalt er der ikke hunde på vores skole, men der er en undtagelse. Det er Rita, og Rita…

Hvert andet år har vi på Institut Sankt Joseph en temauge som vi kalder ”Ansvar for medmennesket og…

Farvestrålende dukker gør det sjovt at lære fransk: Les poupees parlent Bissous Sarah og Christina

…

Når vi holder morgensang i gården er alle med, og forældre er velkomne til at deltage. Der er…