8. klasserne var i Rom

8. klasserne er tilbage fra deres Rom-tur. En meget vellykket tur med spændende og sjove oplevelser. Her er flere billeder.

Vi kom meget tæt på paven, som i sin popemobile stoppede lige ved os. Vi besøgte Sankt Egideo-selskabet, som arbejder blandt Roms fattige. Vi deltog i deres aftengudstjeneste i den smukke kirke Maria en Trastevere og vi tog et gruppebillede med alle elever udenfor. På nogle af billederne ses skoleleder Peter Franklin, som i øjeblikket studerer i Rom. Og så er der flere billeder fra kapløb på Cirkus Maximus, den antikke væddeløbsbane, fra et meget varmt Forum Romanum, maduddeling blandt hjemløse på Avatinerhøjen, og elever der tegner ved Tiberen.

Vores elever opførte sig helt igennem imponerende. Da flyet hjem skulle lande, sagde purseren i højtaleren “tak til de søde elever fra Institut Sankt Joseph, det har været en fornøjelse at flyve med jer”. Lærerne blev meget stolte… 8. klasserne var afsted sammen med lærerne Anne, Rune, Fie, Lotte, Anne Marie, Christian og Kim.

Foto: Kim Broström

Relaterede indlæg

3. årgang har haft fagdag i religion og som afslutning på deres arbejde med at forberede og afholde…

I den kommende uge vil skolen ikke ligne sig selv. Eleverne arbejder på kryds og tværs på klasser…

Fredag den 25/9 2026 havde vi økumenisk (katolsk og protestantisk) høstgudstjeneste i Esajas Kirke. Vi siger tak for…

På ISJ synes vi, at de kreative fag er vigtige, for her kan eleverne udfolde nogle andre sider…

Normalt er der ikke hunde på vores skole, men der er en undtagelse. Det er Rita, og Rita…