Færre prøver til sommer

Regeringen og et flertal i Folketinget er enige om en aftale, der bl.a. indebærer, at der skal gennemføres færre prøver til sommer som følge af nedlukningen i anledning af Corona.

Aftalen indebærer bl.a., at elever i grundskolen kun skal til fire prøver i 9. klasse. I 10. klasse skal der ligeledes kun afholdes fire prøver.

De færre prøver skal frigive tid, som i stedet skal bruges på undervisning.

I de fag, hvor prøverne er aflyst, vil standpunktskarakterer blive ophøjet til prøvekarakterer.

Skolerne får mulighed for at se bort fra visse dele af undervisningen, der er foregået som nødundervisning, når der skal udarbejdes mundtlige eksamensspørgsmål. Prøvefagsudtræk offentliggøres også tidligere end normalt.

Ledelsen vil informere forældre og elever på 8., 9. og 10. klassetrin i denne uge. Planen for sommerens afgangsprøver og undervisning på 9. og 10. klassetrin melder vi ud, når Undervisningsministeriet udsender retningslinjer for dette.

Rikke Malmberg, viceskoleleder

Foto fra udlevering af eksamensbeviser til 9. klasse 2020, som pga corona-begrænsninger fandt sted i kirken.

Foto: Kim Broström

Relaterede indlæg

På ISJ synes vi, at de kreative fag er vigtige, for her kan eleverne udfolde nogle andre sider…

Normalt er der ikke hunde på vores skole, men der er en undtagelse. Det er Rita, og Rita…

Hvert andet år har vi på Institut Sankt Joseph en temauge som vi kalder ”Ansvar for medmennesket og…

Farvestrålende dukker gør det sjovt at lære fransk: Les poupees parlent Bissous Sarah og Christina

…

Når vi holder morgensang i gården er alle med, og forældre er velkomne til at deltage. Der er…