Hættebluser i nyt design

I al hemmelighed er der igennem et stykke tid udarbejdet et design til nye hættebluser med skolens logo. De er designmæssigt lagt op ad den stil der kendes fra amerikanske universiteterstrøjer, med karakteristisk fed typografi, lånt fra baseball-verdenen. I bedste amerikanske stil er vores trøjer, ud over logo, forsynet med skolen slogan, et citat af den romerske forfatter Cicero, som levede år 106-43 f. kr.: Det er menneskets opgave at blive menneske.

Når det hele var en hemmelighed, var det naturligvis fordi det skulle være en overraskelse, hvad der lå under juletræet til skolens ansatte i år. På billedet er det Christina og Anna, lærere i udskolingen, som – passende overraskede – fremviser trøjerne.

Trøjerne er fremstillet i en mørk logoblå version og en lys grå med blåt tryk. De vil snart blive tilbudt til alle interesserede til en meget rimelig pris. Mere herom senere.

 

 

 

Relaterede indlæg

I den kommende uge vil skolen ikke ligne sig selv. Eleverne arbejder på kryds og tværs på klasser…

Fredag den 25/9 2026 havde vi økumenisk (katolsk og protestantisk) høstgudstjeneste i Esajas Kirke. Vi siger tak for…

På ISJ synes vi, at de kreative fag er vigtige, for her kan eleverne udfolde nogle andre sider…

Normalt er der ikke hunde på vores skole, men der er en undtagelse. Det er Rita, og Rita…

Hvert andet år har vi på Institut Sankt Joseph en temauge som vi kalder ”Ansvar for medmennesket og…