Værdigrundlagsdagen afholdt

Tirsdag den 24/4 2015 holdt vi for første gang Værdigrundlagsdag på Institut Sankt Joseph. For ca. 5 år siden udarbejdede et udvalg 9 værdisætninger, som udtrykker det grundlag, som vi driver vores skole på. De 9 værdier blev omsat til billeder. (Se indlæg fra 19. februar 2015) På Værdigrundlagsdagen arbejdede hele skolen, lige fra børnehaveklasser til 10. klasse med billederne og værdigrundlaget. Det gjorde de på mange forskellige måder, men vi startede og sluttede sammen.

Efter samlingen i hallen om morgenen hentede alle klasser deres eksemplar af Værdigrundlagsplakaten med de 9 tegninger på. De dannede grundlag for de forskellige aktiviteter i klasserne.

I dagens anledning havde Kathrine komponeret en særlig Værdigrundlagssang, som vi sang både ved start og slut.

Dagen blev grundigt dokumenteret gennem de mange flotte ting, som eleverne lavede, og i foto og video. Her er i første omgang 3 fotos, flere følger.

På billederne ses:

Elever fra 1. klasse henter deres plakat ved kontoret og bærer den til deres klasse.

5.a og 5.b har talt om hvordan man skal opføre sig over for andre, og ser en video om hvordan man ikke skal opføre sig på Facebook.

Hele skolen øver sig på Værdigrundlagssangen i Hallen.

 

 

Relaterede indlæg

På ISJ synes vi, at de kreative fag er vigtige, for her kan eleverne udfolde nogle andre sider…

Normalt er der ikke hunde på vores skole, men der er en undtagelse. Det er Rita, og Rita…

Hvert andet år har vi på Institut Sankt Joseph en temauge som vi kalder ”Ansvar for medmennesket og…

Farvestrålende dukker gør det sjovt at lære fransk: Les poupees parlent Bissous Sarah og Christina

…

Når vi holder morgensang i gården er alle med, og forældre er velkomne til at deltage. Der er…