Det jødiske påskemåltid

Det er blevet en hel tradition, at de katolske elever i 4.-6. klasse i tiden inden påske afholder et jødisk påskemåltid. Jøderne har i næsten 3000 år fejret påskemåltidet til minde om jødernes flugt fra Ægypten. Måltidet spises derfor ofte i stor hast, og med overtøjet på. Når det er spændende at prøve at afholde et traditionelt, jødisk påskemåltid for kristne, er det naturligvis fordi, at det sidste måltid, som Jesus holdt med sine deciple, netop var et sådant påskemåltid. Det jødiske påskemåltid er derfor grundlaget for den kristne gudstjenestes nadver, og mange af den kristne nadverhandlings tekster stammer direkte fra det jødiske måltid. Det gælder både for den protestantiske og den katolske nadver, men tydeligst for den sidste, hvor længere tekststykker en nærmest enslydende. Også de små runde brødskiver, som man spiser ved den kristne nadver, hostier, henviser til det jødiske måltids usyrede brød.

Naturligvis kan vi ikke gennemføre et egentligt, ægte jødisk påskemåltid, hvor alt er forberedt efter forskrifterne. Men bare det at prøve er en stor oplevelse for eleverne, og de får en fornemmelse af hvordan religionerne har nogle ting tilfælles.

Eleverne havde selv været med til at lave maden, som naturligvis omfattede lam. Til maden drak vi druesaft som skulle forestille vin.

For arrangementet stod Anne-Marie Groth, Kim Broström og Christoffer Rude som alle underviser de katolske elever i religion. At det kun er de katolske lever der medvirker, er af rent praktiske grunde.

På billederne ses eleverne ved bordet i Teatersalen – og i skolekøkkenet, som duftede fantastisk! Herunder klipper eleverne kalotter til drengene. Foto: Christoffer Rude og Kim Broström.

paaske_joedisk2015 (1)

 

Relaterede indlæg

På ISJ synes vi, at de kreative fag er vigtige, for her kan eleverne udfolde nogle andre sider…

Normalt er der ikke hunde på vores skole, men der er en undtagelse. Det er Rita, og Rita…

Hvert andet år har vi på Institut Sankt Joseph en temauge som vi kalder ”Ansvar for medmennesket og…

Farvestrålende dukker gør det sjovt at lære fransk: Les poupees parlent Bissous Sarah og Christina

Når vi holder morgensang i gården er alle med, og forældre er velkomne til at deltage. Der er…