Hvert andet år afholdes der Ungdomsparlamentsdagen, og det sker også her i 2023, nærmere bestemt mandag d. 30. januar. 179 skoleelever fra 8. og 9. klasse på Færøerne, i Grønland og Danmark skal ”erstatte” folketingsmedlemmerne i Folketinget for en dag. Forud for dagen er der blevet arbejdet med et undervisningsforløb fra Folketinget som optakt til Ungdomsparlamentet. Hvad har det så med ISJ at gøre? Jo, 8. og 9. klasserne på ISJ har selvfølgelig også deltaget i undervisningsforløbet og indsendt lovforslag. Og ligesom i 2020 er der igen blevet udvalgt elever fra skolen til at deltage i arrangementet. I 2020 var det en gruppe fra 8. klasse. I år har vi hele to grupper med, en fra 8.b og en fra 9.c. Hvad skal eleverne så lave i Folketinget? De udvalgte elever skal møde folketingsmedlemmer og ministre og diskutere og stemme om de forslag, som de selv og de andre elever har lavet. Lovforslagene drejer sig om temaerne sundhed, klima, uddannelse, lovovertrædelser og flygtninge.
Billeder fra selve dagen kommer her på hjemmesiden.
Billede fra UP23