Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Fra Big Bang til mennesket

Ny installation i biologigangen med stjernehimmel og skelet i loftet

Hvordan blev universet til og hvordan førte udviklingen til alt hvad vi kan se? Vi kender yderpunkterne, nemlig Big Bang og os selv, mennesket. Vi ved meget om jordens tilblivelse og livets udvikling, men der er stadig meget for videnskaben at forske i, ikke mindst for biologien. Vi har  længe arbejdet på at lave en installation der handler om det. Vi fandt et stykke himmelrum og fik det printet i lange baner. Skelettet er symbolet på mennesket, og når det er et skelet, så kan det være ethvert menneske. Vores skelet har vi givet en bevægelse; han eller hun vil frem i verden, det er jo meget menneskeligt! Så kom der lys på, og endelig er vores installation blevet færdig. Næste skridt er en række informationsskilte, hvor man kan læse om verdensrummet, rødforskydning, livets byggesten, vores skelet og andet.

Installationen er lavet af Ditte Krarup og Kim Broström, med tak til Goran og Anders som har monteret loftet og lys.