Tidligere ISJ-elever fik den 13. juni 2014 atter en gang lejlighed til at udveksle minder og gense bygningerne. Som i gamle dage startede Oldies aftenen med skoleklokken, der ringede de fremmødte ind i teatersalen til et par overraskelser: Først “morgensang” – en tradition som går tilbage til skolens grundlæggelse i 1858 – og så opførte sjette klasserne gospel til stor jubel og taktfaste klapsalver. Flere af de fremmødte konstaterede smilende, at “sådan gjorde man ikke dengang jeg gik her”!
Der var tidligere elever i alle aldre; fra de der gik her for 50 år siden, til 9. klasserne fra sidste år.
Blæsten drillede nogle få gange, regnen holdt sig væk, og deltagerne grillede deres medbragte kød i skolegården, mens ISJ leverede salat og brød. De som havde jubilæum for deres dimittering i år blev fejret med flag og mousserende vin, og Oldies-sammenkomsten blev rundet af med aftensang – “I Skovens dybe, stille ro.”
Vi ses igen til næste år!
Foto: Jan Olsen Tekst: Jan Olsen og Kim Broström