Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Lærerne var i skole i lørdags

Skolens lærere og pædagoger havde temadag om katolsk humanistisk dannelse

Skolens lærere og pædagoger havde i lørdags temadag om katolsk humanistisk dannelse, med fokus på Dag Hammarskjöld. Dag Hammarskjöld, som var generalsekretær for FN (1953-61) har givet navn til den vej hvorpå vores skole ligger. Han var højt værdsat for sit arbejde og var et meget tænktsomt og meget religiøst menneske. Mange af de ting han beskæftigede sig med passer fuldstændigt med skolens værdigrundlag, og det har derfor været oplagt for os at beskæftige os med hans tanker.

En af de mennesker som ved mest om Dag Hammarskjöld er nonne i et karmeliterkloster ved Hillerød. Så efter at Jesper Fich, katolsk sognepræst på Frederiksberg, havde fortalt om kameliterordenen, tog skolens ansatte i bus op til søster Anna Christinas kloster. Efter Anna Christinas foredrag, som foregik på letforståeligt svensk, hold vi messe sammen med nonnerne i deres kirke.

Udenfor skolen vajede i det svenske flag og vatikanets flag, side om side… se næste indlæg.

Billederne viser Jesper Fich der fortæller om karmelitterne i teatersalen, og lærere og pædagoger på besøg i Karmelitterrnes kloster.

Foto: Hasse Carlberg og Kim Broström