Værdigrundlagsdag

Værdigrundlagsdag

Den 18/3 2022 holdt vi den årlige Værdigrundlagsdag

Kim Broström,  

Værdigrundlagsdagen holdes på Sankt Josephs dag. Men på grund af corona har vi ikke holdt dagen de sidste par gange. For en del år siden udarbejdede skolens ledelse og lærere et værdigrundlag, som  skulle tydeligøre hvad vores skole står for og gerne vil. Det er i det daglige et pejlemærke for vores pædagogiske og dannelsesmæssige virksomhed som skole og er udtrykt i 9 sætninger og billeder. De  hænger i alle klasselokalerne.

Dagen begyndte med en kort gudstjeneste i gården, hvor vores præster medvirkede og hvor der var sang og diskodans. Til slut sang vi ISJ’s værdigrundlagssang, for sådan én har vi også!

Alle skolens elever arbejdede herefter med værdigrundlaget på en eller anden måde, – men på meget forskellige måder. Nogle arbejde i klassen, andre tog på tur ud af huset, men hensigten var den samme.

Værdigrundlagsdagen afsluttes altid med is til alle eleverne. Da dagen var slut rullede en Hjem-is-bil ind i skolegården. Heldigvis var det dejlig solskins- og isvejr.

Hvis du vil vide mere om skolens værdigrundlag, så klik her

Foto: Kim Broström og Gry Køhler-Rønje

URL: https://sanktjoseph.dk/vaerdigrundlagsdag/