Comenius-besøg

Lærere fra Portugal, Italien, Bulgarien og Tyrkiet besøger skolen som led i Comenius-projektet

Kim Broström,  

Den 9. september 2014 ankom 15 lærere fra Portugal, Italien, Bulgarien og Tyrkiet. De skal i de følgende dage være med i undervisningen i indskolingen og se, hvordan vi gør tingene her på Institut Sankt Joseph.

Sammen med lærere fra Institut Sankt Joseph arbejder de med et projekt, hvor musikken inddraget i undervisningen. Projektet har fået navnet ”Når børn og musik mødes”.

Samarbejdet er støttet af EU som en del af Comenius-projektet. Comenius er et EU-projekt, som giver mulighed for at pædagogiske erfaringer kan udveksles mellem lærere fra forskellige europæiske lande. De får mulighed for at besøge hinanden og lære af hinanden indefor pædagogik, kultur og internationalt samarbejde.

I dag blev de fremmede lærere budt velkommen, vist rundt på skolen og de så indskolingseleverne danse gamle, danske sanglege.

På lærerværelset bidrager gæsterne til den, i forvejen, internationale stemning.

Comenius-teamet består af Kari, Dennis, Hasse og Birgitte.

 

comenius14_IMG_6164 comenius14_IMG_6142

URL: https://sanktjoseph.dk/comenius-besoeg-paa-skolen-1/