Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

8.a mødtes på Vesterbro

Endelig kunne 8.a mødes, udendørs

8.a mødtes for første gang i lang tid i sidste uge. Endelig. Den stod på byvandring på Vesterbro i forbindelse med et forfatterforløb om Tove Ditlevsen i undervisningen online.
Her besøgte klassen bl.a. Ditlevsens gamle barndomshjem i Hedebygade, Tove Ditlevsen Skole, Enghave og fornemmede stemningen, slentrende ned af Istedgade. I Enghave fandt eleverne statuen “Venus med æblet” og reflekterede over kvindeidealet i Ditlevsens levetid.
Ved hvert stop skrev eleverne en strofe ned og samlede det hele til et digt. Meget har ændret sig på Vesterbro, siden Ditlevsen voksede op i 1930’erne, men hendes barndommens gade er på mange måder stadigvæk, som vi forestiller os den. Således skriver nogle af eleverne foran Ditlevsens skole: 

Nutid og datid går i ét,
Århundred års læring,
tavlen stadig hvid af kridt,
Her kastes tidens terning.

(Karoline, Helena, Cecilie og Amalie, 8.a)

Foto: Anna Figueiredo-Larsen