Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Skolens logo

Beskrivelse af skolens logo og loger til download

Skolens logo

I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt skilt på gaden til skolen i 2009 syntes vi, at vores gamle logo trængte til en opfriskning, og indledte derfor et frugtbart samarbejde med grafiker og lærer Kim Brostrøm.

Med logoet ønsker vi naturligvis at styrke kontinuiteten og genkendeligheden i vores kommunikation med omverdenen.

Logoet skal understøtte vores hovedopgave: Til stadighed at tilbyde et omsorgsfuldt og ambitiøst læringsmiljø til vores elever og forældre.

Som det fremgår, viser logoet som hovedmotiv den franske lilje, som på en særlig måde udtrykker skolen historie og rødder: Sankt Joseph Søstrene og Den franske skole.

Vi ønsker grundlæggende at tilbyde et læringsmiljø hvor det enkelte barn er i centrum; et miljø hvor børnene indgår i tillidsfulde relationer og tør åbne sig, og hvor det pædagogiske personale har lyst og kompetencer til at ”åbne verden” for barnet.

Den franske lilje (Fleur de Lis) er et meget yndet symbol i heraldikken og et symbol med lang historie. I virkeligheden er det ikke en lilje, men en iris. Da frankernes konge Klodevig den 1. sejrede over Vestgoterne i 507, valgte han som symbol en iris, som han kendte dem fra sin hjemegn, fra floden Senne i Belgien. Klodevig den 1. lod sig døbe og betragtes som Frankrigs grundlægger, hvilket forklarer, at symbolet er knyttet til de franske konger og Frankrig. Klodevig blev via latin til Ludvig eller Louis; det franske kongenavn.  

Liljen (eller irisen) er symbol på renhed, uskyld, Jomfru Maria og Treenigheden. Den blev brugt som spejdernes symbol af Baden-Powell, og indgår i flere byers våbenskjold, bl.a. Odense, Glostrup og Milano.

Logoet er tegnet med tuschpensel for at vise umiddelbarhed og kreativitet, – og forsøger at forene våbenskjold og heraldik i et grafisk udtryk for et moderne, kreativt dannelsesmiljø.

Navnetrækket er sat med den klassiske skrift Garamond, en af renæssancens bogtrykskrifter, dog her i en moderne udgave. En skrift der udtrykker kvalitet og tradition.

I logoets centrum ses et barn; – eller måske en engel? 

Med dette vil vi gerne signalere:

  • Vi ønsker grundlæggende at tilbyde et læringsmiljø hvor det enkelte barn er i centrum; et miljø hvor børnene indgår i tillidsfulde relationer og tør åbne sig, og hvor det pædagogiske personale har lyst og kompetencer til at ”åbne verden” for barnet.
  • Englen kan ses som et udtryk for skolens katolske identitet.
  • Uanset tro, holdninger og handlinger er ethvert menneskes liv og absolutte værd begrundet og forankret i Gud.

Skolens logo til download, udvalgte versioner

Her er nogle af de mest anvendte versioner af skolens logo, med og uden navnetræk.
Logoerne findes som jpg-filer til daglig brug i Word, video, elevarbejder osv.
Klik på det ønskede logo, og gem billede som..

 

isj_b3isj_b2

 

isj_a1_stor

Logo for skolens SFO, Liljen:

Logo for Udviklingsgruppes projekt for skoleåret 2023-24 om Fælleskab: