Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Religionsfaget

Fagformål og slutmål for religionsfaget

Lige siden oprettelsen af de katolske skoler i Danmark har det været ambitionen at ville tilbyde undervisning i religion på højt niveau; fagligt, oplevelsesmæssigt og religiøst.

Fagformål for faget religion på de katolske skoler

Formålet med undervisningen i religion er at

  • eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre
  • elevens indsigt i kristendommen vokser – historisk, nutidigt og eksistentielt
    elevens tro modnes
  • eleven opnår forståelse for kirkens betydning for fællesskabet om den kristne tro
  • eleven opnår viden om og udvikler respekt for ikke-kristne religioner og livsopfattelser
  • undervisningsmiljøet skaber mulighed for religiøs erfaring
  • undervisningen foregår i respekt for den enkelte elevs baggrund, stillingtagen og tro/livsanskuelse
  • undervisningen skal ses og forstås i sammenhæng med skolens øvrige liv og virke.

De færdigheder som religionsfaget danner og uddanner til er så relevante som aldrig før. I en stadig mere globaliseret verden med mange livs- og menneskesyn bliver det afgørende vigtigt selv at kunne forholde sig kritisk, kompetent og eksistentielt til både egne og andres værdier og livstydninger.

FAKS (Foreningen Af Katolske Skoler i Danmark) tog derfor initiativ til at formulere fagformål og slutmål for religionsfaget. En arbejdsgruppe forestod i 2011 og 2012 arbejdet. Med i processen var religionslærere fra hele landet via 2 seminarer om emnet. Det resulterede i bogen “Religion på de katolske skoler i Danmark. Fagformål og slutmål for faget religion” som udkom januar 2015. På de enkelte skoler har arbejdsgrupper herefter udarbejdet egne trinmål. Vores forelå i trykt udgave januar 2017.

Religion på de katolske skoler i Danmark. Fagformål og slutmål for faget religion.

Læs mere om udgivelsen

Bogen kan ses herunder i en bladreversion. Klik på billedet for at få fuld skærm. Klik på Esc for at vende tilbage til hjemmesiden.

Eller se bogen her som pdf-fil.

Religion på Institut Sankt Joseph. Trinmål for faget religion.

Hæftet kan ses herunder i en bladreversion. Klik på billedet for at få fuld skærm. Klik på Esc for at vende tilbage til hjemmesiden.

Eller se hæftet her som pdf-fil.