Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Morgensang

Der er live morgensang hver dag kl. 8.30

Kathrine synger for hver morgen kl. 8.30, så I kan synge med i klasserne eller derhjemme.

Sangteksterne er længere nede på denne side

Klik på dette link, så åbner Kathrine i et nyt vindue. Hav to vinduer åbne på smartboardet eller skærmen, et med tekst og et med Kathrine.

Vi ber enten Fadervor eller Frans af Assisis bøn:

“Herre, gør mig til redskab for din fred. Lad mig så kærlighed, hvor der er had. Forsoning, hvor der er splid. Tro, hvor der er tvivl. Håb, hvor der er fortvivlelse. Lys, hvor der er mørke og glæde hvor der er sorg”.

Her er teksterne til denne uges morgensang: Hele ugens sange er med, så klasserne har mulighed for at øve sig på forhånd.

Uge 22

Mandag:

I al sin glans nu stråler solen 

I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nådestolen,
nu kom vor pinseliljetid, nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst i Jesu navn en gylden høst.

I sommernattens korte svale slår højt fredskovens nattergale,
så alt, hvad herren kalder sit, må slumre sødt og vågne blidt,
må drømme sødt om paradis og vågne til Vorherres pris.

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemlig gennem løvet,
det lufter liflig under sky fra paradis, opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod i engen bæk af livets flod.

Det volder alt den ånd, som daler, det virker alt den ånd, som taler
ej af sig selv, men os til trøst, af kærlighed med sandheds røst,
i ordets navn, som her blev kød, og fo’r til himmels, hvid og rød!

Opvågner alle dybe toner, til pris for menneskets forsoner!
Forsamles alle tungemål i takkesangens offerskål!
Istemmer over herrens bord nu menighedens fulde kor!

I Jesu navn da tungen gløder, hos hedninger så vel som jøder,
i Jesus-navnets offerskål hensmelter alle modersmål,
i Jesu navn udbryder da det evige halleluja!

Vor Gud og fader uden lige! Da blomstrer rosen i dit rige,
som sole vi går op og ned i din enbårnes herlighed,
thi du for hjertet, vi gav dig, gav os med ham dit himmerig!

 

Tirsdag:

Helligåndens kraft

 

:/Helligåndens kraft er stærk og mægtig

Helligåndens kraft gi’r os sejrshåb

Helligåndens kraft er stærk og mægtig

Stærk og mægtig i mig /:

 

Stærkest er Han som er i os

Han vandt over mørkets magt

Og vi skal mere end sejre i Ham

Gennem kraften i Hans ord

I Hans ord

 

Onsdag:

Mariehønen Evigglad

Mariehønen Evigglad
Gik tur på et rabarberblad
Og mødte Søren Snegl, der lå
Og sov med sneglehuset på.

Da blev det regn og tordenvejr,
Og Evigglad fik våde tæ’r,
Så derfor slog hun bankeslag
På sneglehusets lille tag.

Og sneglen råbte højt: Kom ind
I læ for torden, regn og vind,
Her er lidt snævert, som du ser,
Men der er lunt og tørvejr her.

Så sad de begge to og lo
I Sørens lille sneglebo,
Og hvis jeg ikke tager fejl,
Blev Evigglad til Madam Snegl.

Og unger fik de mange a’
Det kan man se en forårsda’
De flyver højt mod himlen blå
Med sneglehus og prikker på.

Torsdag:

Hodja fra Pjort,
Hodja fra Pjort, Hodja fra Pjort,

Han flyver længere og længere bort
På sin fantastiske flyvende færd.
Hodja ka’ ik’ la’ vær’
Før han har set, hvordan hele verden er

Faza fra Pjort, Faza fra Pjort,
Gav ham det tæppe, der førte ham bort
Henover landet fra syd og til nord.
Hodja det’ no’et du tror,
Troen kan hæve dig højt fra denne jord

Østen for solen og vesten for månen,
Syv vilde vinde skal bære dig
østen for solen og vesten for månen

Hodja pas på, Hodja pas på,
Det bedste du har, gør de alt for at få.
Ho’derne ruller- din sultan er sur,
Rotterne står på lur,
Stjæler dit tæppe og låser dig i bur

Mærk’lige vers, Mærk’lige vers,

Prøver det både på kryds og på tværs.
Det flyvende tæppe, det blev hvor det lå
– Det ku de ik’ forstå –
Hodja er sikkert den eneste, der må

Hodja slap fri, Hodja slap fri,
Kaldte på tæppet og fløj li’ forbi
Sultanen faldt på sit haleparti
Det gjorde ondt fordi:
Ingen skal stjæle fra børnenes fantasi.

Østen for solen og vesten for månen,
Syv vilde vinde skal bære dig
østen for solen og vesten for månen

Hodja fra Pjort, Hodja fra Pjort
Han flyver længere og længere bort
På sin fantastiske flyvende færd.
Hodja ka’ ik’ la’ vær’
Før han har set, hvordan hele verden er

Fredag:

Jeg ved en lærkerede

 

Jeg ved en lærkerede jeg siger ikke mer;

den findes på en hede et sted, som ingen ser.

 

I reden er der unger og ungerne har dun.

De pipper, de har tunger, og reden er så lun.

 

Og de to gamle lærker, de flyver tæt omkring.

Jeg tænker nok, de mærker, jeg gør dem ingenting.

 

Jeg lurer bag en slåen. Dér står jeg ganske nær

Jeg rækker mig på tåen og holder på mit vejr.

 

For ræven han vil bide og drengen samle bær.

Men ingen skal få vide, hvor lærkereden er.

 

Uge 21

Mandag:

He’s got the whole world in His hands

He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands

He’s got the itty bitty baby in His hands
He’s got the itty bitty baby in His hands
He’s got the itty bitty baby in His hands
He’s got the whole world in His hands

He’s got a-you and me brother in His hands
He’s got a-you and me brother in His hands
He’s got a-you and me brother in His hands
He’s got the whole world in His hands

He’s got a-you and me sister in His hands
He’s got a-you and me sister in His hands
He’s got a-you and me sister in His hands

He’s got the whole world in His hands

He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands

Tirsdag:

Trøst

(Brøndsted)

Der hvor håbet rinder ud

Der er du ikke alene

Send din bøn højt op til Gud

Og han vil give dig trøst

 

Der hvor tåren triller ned

Der er du ikke alene

Der er him’lens kærlighed

Og den vil give dig trøst

 

Selvom det kan være svært at forstå

Den vej livet vil gå

Så husk på

 

At når morgendagen gryr

Er der en ny dag der starter

Det er livets eventyr

Og det vil give dig trøst

 

Onsdag:

I østen stiger solen op, den spreder guld på sky, går over hav og bjergetop, går over land og by.

Den kommer fra den favre kyst, hvor paradiset lå; den bringer lys og liv og lyst til store og til små.

Den hilser os endnu så smukt fra edens morgenrød, hvor træet stod med evig frugt, hvor livets væld udflød,

Den hilser os fra lysets hjem, hvor størst Guds lys oprandt med stjernen over Bethlehem, som østens vise fandt.

Og med Guds sol udgår fra øst en himmelsk glans på jord, et glimt fra paradisets kyst, hvor livets abild gror.

Og alle stjerner neje sig, hvor østens sol går frem: Den synes dem hin stjerne lig, der stod ved Bethlehem.

Du soles sol fra Bethlehem! Hav tak og lov og pris for hvert et glimt fra lysets hjem og fra dit paradis.

 

Torsdag: FRI

Fredag: FRI

Uge 20

Mandag:

Når man først har vinger 

  1. Nu springer alle farver og frøer ud på ny
    blandt sommerfuglelarver der lærer sig at sy
    med deres ene finger og nål og silkesnor
    for når man først har vinger kan man flyve høj’re end man tror
  1. Nu smelter kattens tunge og løber løbsk i vand
    for redens fugleunge skal flyve hvis den kan
    den basker og den svinger mens katten står og glor
    for når man først har vinger kan man flyve høj’re end man tror
  1. Nu blomstrer sommertøjet og pigen er så fin
    en tusindfryd for øjet åh, bare hun var min!
    Mit hjerte dingelinger i himlens klokkesnor
    for når man først har vinger kan man flyve høj’re end man tror

Tirsdag:

Midt om natten

Strisserne kom før vi ventede dem
midt om natten
så mig og min baby vi var på den igen
midt om natten
de kylede gas gennem vinduerne
så tårerne de trillede i stuerne
åh ja
midt om natten, midt om natten

Det næste der skete tør jeg ikke tænke på
midt om natten
en fyr vi kaldte Spacy tog den ud i det blå
midt om natten
han ramte gaden fra en femte sal
det er ikke vores skyld, han var bare bindegal
sagde strisserne
midt om natten, midt om natten

De lukkede os ud da klokken den var cirka 3
midt om natten
de sagde, gå nu hjem, men vi spurgte hvor er det
midt om natten
nu glæder jeg mig til jeg blir’ en gammel mand
så får jeg nok et værelse med lys og med vand
og der kommer strisserne vel næppe på besøg
igen
midt om natten, midt om natten3

Åh manana
håber vi får i morgen med

Åh manana
håber vi får i morgen med

Onsdag:

Solen er så rød

Solen er så rød, mor

og skoven bli’r så sort

Nu er solen død, mor

og dagen gået bort.

Ræven går derude, mor

vi låser vores gang.

Kom, sæt dig ved min pude, mor

og syng en lille sang.

 

Himlen er så stor, mor

med klare stjerner på

Hvem monstro der bor, mor

på stjernen i det blå ?

Tror du der er drenge, mor

der kigger ned på mig ?

Og tror du de har senge, mor

og sover li’som jeg?

 

Hvorfor bli’r det nat, mor

med kold og bitter vind ?

Hør den lille kat, mor

den mjaver og vil ind!

Mågerne og ternerne

har ingen sted at bo.

hør, nu synger stjernerne,

og de synger mig til ro!

 

Torsdag:

He’s got the whole world in His hands

He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands

He’s got the itty bitty baby in His hands
He’s got the itty bitty baby in His hands
He’s got the itty bitty baby in His hands
He’s got the whole world in His hands

He’s got a-you and me brother in His hands
He’s got a-you and me brother in His hands
He’s got a-you and me brother in His hands
He’s got the whole world in His hands

He’s got a-you and me sister in His hands
He’s got a-you and me sister in His hands
He’s got a-you and me sister in His hands

He’s got the whole world in His hands

He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands
He’s got the whole world in His hands

Fredag:

Jeg ved en lærkerede 

Jeg ved en lærkerede jeg siger ikke mer; den findes på en hede et sted, som ingen ser.

I reden er der unger og ungerne har dun. De pipper, de har tunger, og reden er så lun.

Og de to gamle lærker, de flyver tæt omkring. Jeg tænker nok, de mærker, jeg gør dem ingenting.

Jeg lurer bag en slåen. Dér står jeg ganske nær Jeg rækker mig på tåen og holder på mit vejr.

For ræven han vil bide og drengen samle bær. Men ingen skal få vide, hvor lærkereden er.

 

Uge 19

Mandag:

Anemonesangen 

Dagen er så fuld af anemoner
Fuglefløjt og farvespil i lysekroner
Natten fuld af farlige dæmoner
Spøgefugle, troldemænd og heksekoner

Åh, anemoner
Dækker hele jorden li’som sne
Åh, anemoner
Snart får jeg vel sommeren at se

Dagen er så travl for de forfløjne
Alle de forpjuskede og næsten nøgne
Natten er så fuld af gule øjne
Der i mørket, der på himlen, alle vegne

Åh, anemoner
Jeg vil sove i den hvide seng
Åh, anemoner
Under stjerner i en blomstereng

Åh anemoner
Dækker hele jorden li’som sne
Åh, anemoner
Snart får jeg vel sommeren at se

Åh, anemoner
Dækker hele jorden li’som sne
Åh, anemoner
Snart får vi vel sommeren at se

 

Tirsdag:

En lærke letted 

1. En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.

2. Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit.

3. Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned’,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.

4. Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit.

 

Onsdag:

Danmark igennem 1000 år

Omk:

Danmark gennem tusind år,

Vi kan se hele verden herfra, hvor vi står.

Helt fra Kronborg til Jelling og Hammershus

Kan vi mærke historiens vingesus.

Danmark gennem 1000 år,

Du har charme og udsyn og bølgende hår.

Hvis vi favner den verden, vi ikke forstår,

Så kan verden af i morgen bli’ bedre end verden af i går.

 

  1. Grauballemanden var virkelig på spanden,

Han gik midt på marken og sang.

Da han blev dolket af jernalderfolket,

Var vejen til mosen lidt lang.

Og Egtvedpigen, som vi troede var jysk,

Hun viste sig pluds’lig at vær’ klingende tysk.

Historien er vild og den

overrasker gang på gang

 

Omk:

Danmark gennem tusind år,

Vi kan se hele verden herfra, hvor vi står.

Helt fra Kronborg til Jelling og Hammershus

Kan vi mærke historiens vingesus.

Danmark gennem 1000 år,

Du har charme og udsyn og bølgende hår.

Hvis vi favner den verden, vi ikke forstår,

Så kan verden af i morgen bli’ bedre end verden af i går.

 

  1. Tveskæg og Blåtang var vikinger, sådan!

De samlede norden i ét.

Så var der Saxo og konger i laksko,

som synes, at krige var fedt.

Og Christian den 4. bygged’ tårne og spir,

mens Grundtvig skrev digte ned på gammelt papir,

Carl Nielsen skrev mere

end 100 gode melodier.

 

Omk:

Danmark gennem tusind år,

Vi kan se hele verden herfra, hvor vi står.

Helt fra Kronborg til Jelling og Hammershus

Kan vi mærke historiens vingesus.

Danmark gennem 1000 år,

Du har charme og udsyn og bølgende hår.

Hvis vi favner den verden, vi ikke forstår,

Så kan verden af i morgen bli’ bedre end verden af i går.

 

  1. Nye fabrikker, og æsler og krikker

blev afløst af biler og fly.

Muld blev til marker, og vindmølleparker

gav ny energi til hver by.

Og mens alting buldred’ stod vi danske og så,

At her midt i verden var vi pludselig lidt små,

men sammen med de andre

er fremtidshimlen smuk og blå.

 

Omk:

Danmark gennem tusind år,

Vi kan se hele verden herfra, hvor vi står.

Helt fra Kronborg til Jelling og Hammershus

Kan vi mærke historiens vingesus.

Danmark gennem 1000 år,

Du har charme og udsyn og bølgende hår.

Hvis vi favner den verden, vi ikke forstår,

Så kan verden af i morgen bli’ bedre end verden af i går.

 

Torsdag:

Puff 

Puff, hvor kan man finde drager somdig Du ligger på en klippeø og venter kun på mig Du kan li at lege, du var min ven men kære puff vi kommer aldrig til at leg igen

Puff da jeg var lille, red jeg på dig jeg sad på halen, stor og bred du svømmede med mig Alle sænker flaget hilser på dig vi fandt en skat med sølv og guld – og delte du og jeg

Puff vi sad på stranden, solen gik ned en havskildpadde gemmer sine æg et hemmeligt sted Tropevinden suser, natten bliver sort vi føler begge to vi sidder nær ved lykkens port

Puff på vores rejse så vi et slot hvor prinser og prinsesser boede Nej hvor var det flot Kongen og hans dronning gav mig en ring men ringen var en tryllering – nu er den ingenting

Puff du er alene, alt er forbi for drager lever tusind år hvor er min fantasi Du kan li ́at lege du var min ven men kære puff jeg blir jo aldrig som et barn igen.

Fredag

FRI – Store Bededag

Tidligere:

Uge 18

Mandag:

Tekst og Musik: Kim Larsen

Det var i nittenniogfyrre eller cirka der omkring
da der var krig i Korea
skibet hed Jutlandia og det kom vidt omkring
for der var krig i Korea
udstyret fra kælder til sal
som et flydende hospital

Hej-Ho for Jutlandia
hun kommer som kaldet til slaget
hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt
og sømanden hjemvendt fra havet

Når drengene de skal i krig sejler kvinderne forbi
på de røde-kors-malede skibe
og Lili Marleen synger, Auf Wiedersehn
når de falder på stribe
kanonerne spiller første violin
c’mon soldier – syng med på melodien

Hej-Ho…

Hun sejler gennem natten med alle sine børn
levende og døde
hvid som en jomfru og tapper som en ørn
går hun krigen i møde
sygeplejerske på seksten år
tilser soldaternes sår

Hej-Ho for Jutlandia
hun kommer som kaldet til slaget
hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt
og sømanden hjemvendt fra havet

 

Tirsdag:

Surprise!

 

Onsdag:

Op al den ting

1 Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.

2 Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.

3 Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale?

4 Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle?

5 Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge,
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge?

6 Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt kan kige ind
og ser så mange munde?

7 Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker?

8 Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer?

9 Hvad skal jeg sige? mine ord
vil ikke meget sige:
o Gud! hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!

10 Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
Og Himlen svare: Amen!

Torsdag: 

Se min Kjole

  1. Se min kjole, den er grøn som græsset.
    Alt hvad jeg ejer, det er grønt som den!
    Det er fordi jeg elsker alt det grønne,
    og fordi en jæger er min ven…
  2. Se min kjole, den er blå som havet.
    Alt hvad jeg ejer, det er blåt som den!
    Det er fordi jeg elsker alt det blå,
    og fordi en sømand er min ven…
  3. Se min kjole, den er rød som rosen.
    alt hvad jeg ejer, det er rødt som den!
    Det er fordi jeg elsker alt det røde,
    og fordi et postbud er min ven…
  4. Se min kjole, den er hvid som sneen.
    Alt hvad jeg ejer, det er hvit som den!
    Det er fordi jeg elsker alt det hvide,
    og fordi en møller er min ven…
  5. Se min kjole, den er sort som kullet.
    Alt hvad jeg ejer, det er sort som den!
    Det er fordi jeg elsker alt det sorte,
    og en skorstensfejer er min ven…
  6. Se min kjole, den har alle farver.
    Alt hvad jeg ejer, det er li’som den!
    Det er fordi, jeg elsker alle farver,
    og fordi en maler er min ven…

 

Fredag:

Nu vågner savannen

Ga ga hæj jæj ja jæ x4

Nu vågner savannen bag bjerge og skyer Mens han-bavianen han re’r sin frisure Flodhesten strækker de søvnige lår Han vralter mod floden og ta’r sig en tår

Ga ga hæj jæj ja jæ x4

En zebrafamilie ta’r bad så det sprøjter, Den pjasker på storken, der går rundt og fløjter Den håber den fanger en stor saftig frø Som kækt hopper op af den grågrønne sø

Ga ga hæj jæj ja jæ x4

Et næsehorn brøler højt af sine fjender, Løve den viser de knivskarpe tænder,

En snu krokodille har lagt sig på lur, Den venter på gnuen, der svømmer en tur

Ga ga hæj jæj ja jæ x4

Kamelerne pukler med deres bagage Giraffen den spiser på fjerde etage,

//:Og to elefanter de trutter om kap, Så ørerne hænger og snablen bli’r slap:\\

Ga ga hæj jæj ja jæ

 

 

Morgensang på ISJ

Siden 1858 er skoledagen på ISJ begyndt med morgensang; og dette er stadig en helt central del af skolehverdagen på ISJ. Vi mødes således hver dag kl.8.00 i teatersalen (0.-5. klasse) /kirken (6.-10. kl.) og synger! Det kan være en børnesang, en årstidssang, et P3-hit eller en salme.

Vi begynder med at bede sammen; enten “Fader Vor” eller Frans af Assisis bøn:

“Herre, gør mig til redskab for din fred. Lad mig så kærlighed, hvor der er had. Forsoning, hvor der er splid. Tro, hvor der er tvivl. Håb, hvor der er fortvivlelse. Lys, hvor der er mørke og glæde hvor der er sorg”.

Bøn handler om menneskets – til alle tider – samtale med Gud. Indholdsmæssigt synes vi at Frans af Assisis bøn på en meget fin måde rummer det, vi gerne vil formidle til vores elever: En inkluderende og almenmenneskelig bøn som indholdsmæssigt appelerer bredt til alle mennesker uanset tro, livsanskuelse og politisk overbevisning.

Til morgensangen er der samtidig mulighed for at give meddelelser.