Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Katolik på ISJ

Religionsundervisning, ture, retræter og messer

På ISJ er ca. 20 % af eleverne katolikker. Vi lægger vægt på at styrke dette fællesskab; fx. i religionsundervisningen, på ture og til messer.

  • Fra 2. til 8. klasse har de katolske elever på hver årgang eget religionshold. Undervisningens indhold – og samværet med de andre katolikker på holdet – medvirker til at styrke fællesskabet og den enkeltes identitet som katolik.
  • Den katolske religionsundervisning i 2. klasse forbereder eleverne til 1. kommunion.
  • Vi fejrer ofte messe sammen. Enten alle skolens katolikker i fællesskab eller klassevis i forbindelse med undervisningen.
  • I 7. og 8. klasser tager vi på klostertur med de katolske elever. Turen går som regel til Nütschau, som er et benediktinerkloster i Nordtyskland. Her Følger vi munkenes tidebønner, samtaler med en af munkene og hygger os sammen.
  • En gang om ugen er der mulighed for at gå til frokostmesse i skolens kirke. Alle er velkomne; både elever og personale. Vi fejrer messe sammen og spiser bagefter frokost. Der bliver normalt budt på lidt suppe, brød mv. Man er også velkommen til at medbringe egen madpakke.
  • To gange om året afholder vi forældremøder for de katolske forældre. Her fejrer vi messe, spiser middag og hygger os. Der vil som regel være oplæg fra lærerne, indblik i hvordan vi underviser og måske fremvises produkter fra undervisningen.

Læs om religionsundervisning på Institut Sankt Joseph her.